Annonce

Annonce

Henrik Have Christensen t.v., Emil Andersen og Emil William Götze stiftede Planteslagterne i 2018, og med et nyt navn går de nu efter succes på især det tyske og engelske økologimarked.

Nyt navn skal give Planteslagterne succes i udlandet

Planteslagterne begyndte i 2023 at levere varer til kunder i både England, Tyskland og Tjekkiet, og med navneskiftet til PerfectSeason håber selskabet på at vinde nye markedsandele i udlandet.

Den danske virksomhed Planteslagterne har skiftet navn til det mere internationalt klingende ’PerfectSeason’. Navneskiftet hænger sammen med selskabets ambition om at øge afsætningen af plantebaserede produkter i udlandet, hvor det nye navn er lidt mere relaterbart og ligger lidt mere mundret hos forbrugerne.

Det oplyser PerfectSeason i en pressemeddelelse, hvor medstifter af den økologiske virksomhed, Henrik Have Christensen, lufter eksportambitionerne.

"Det er i udlandet, at de største muligheder for vækst ligger. Vi ændrer derfor nu navnet, så vi kan stå endnu stærkere hos de udenlandske forbrugere,” siger Henrik Have Christensen.

Virksomheden kunne i 2023 præsentere en samlet vækstrate i ind- og udland på 80 pct., og ifølge Henrik Have Christensen håber PerfectSeason på en lignende vækst i indeværende år, hvor selskabet især ser gode vækstmuligheder i Tyskland og England. 

”Vi kan se, at vi har fat i noget af det rigtige i forhold til måden, vi går til de grønne alternativer på. Det har vist sig at være en god strategi i Danmark, hvor vi har kunne vækste trods en nedgang i markedet – og det er den strategi, som vi også vil udbrede i udlandet," siger Henrik Have Christensen.

Flere artikler fra samme sektion

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet