Annonce

Annonce

Nærbillede af hvidkløver

Flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end etårige afgrøder og opretholder et mere stabilt biomasseudbytte. Foto: Colourbox

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Et niårigt studie fra Aarhus Universitet peger på, at dyrkning af flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning med en lang række fordele for danske landmænd. Blandt andet kan marker med flerårige afgrøder opretholde et højere og mere stabilt biomasseudbytte end marker med etårige afgrøder, samtidig med de sikrer landmanden en mere frugtbar jord.

Ligeledes kan danske landmænd hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer. Konkret peger undersøgelsen på, at flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end etårige afgrøder, hvilket vil kunne reducere den enkelte landmands samlede CO2-aftryk, og dermed bidrage til et mere klimavenligt landbrug.

Derudover kan landmændene bruge biomassen til at producere alt fra mad og dyrefoder til brændstof og fibre.

I det niårige studie i Danmark har forskerne sammenlignet, hvordan hhv. dyrkningen af etårige og flerårige afgrøder påvirker mængden af kulstof og kvælstof i jorden på danske marker.

Mens de etårige dyrkningssystemer viste en reduktion af kulstof i jordprøverne, viste forsøgene med de flerårige dyrkningssystemer omvendt en betragtelig stigning. Det fremhæver en særlig evne hos flerårige afgrøder til at oparbejde en større koncentration af kulstof i jorden, hvilket især kan komme klimaet til gavn.

”Flerårige afgrøder har en særlig evne til at binde kulstof i jorden over længere tid. Det er vigtigt i forhold til at mindske drivhusgaseffekten og dermed mindske klimaforandringer," forklarer ph.d.-studerende Yiwei Shang, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Win-win situation for klimaet og danske landmænd

Udover at kunne hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer, kan landmændene se frem til at få en mere frugtbar jord på deres marker. Det vil kunne forbedre det samlede biomasseudbytte sammenlignet med dyrkningen af etårige afgrøder.

”Vores fund viser, at disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion samtidig med, at de forbedrer jordens kulstof, hvilket giver en win-win-løsning for landmænd og miljøet,” udtaler Yiwei Shang.

Forskeren peger blandt andet på, at flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning for danske landmænd.

Den niårige undersøgelse er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg