Annonce

Annonce

Kokkene i Scandic-kædens køkkener er vant til at arbejde med økologi, da de alle har Det Økologiske Spisemærke i bronze, og de seneste år er der blevet skruet op for forbruget af plantebaserede fødevarer, som efter planen skal udgøre mindst 60 pct. i 2025.

Scandic udvider partnerskab med Planteslagterne

Danmarks største hotelkæde Scandic udvider samarbejdet med startup-virksomheden Planteslagterne og forventer hurtigere at nå målet om, at 60 pct. af hotellernes samlede fødevareforbrug skal være plantebaseret.

Scandic udvider nu sit gastronomiske samarbejde med iværksættervirksomheden Planteslagterne, der både producerer økologiske grøntsagsprodukter til detail- og foodservicemarkedet. To nye produkter fra Planteslagterne skal fremover supplere svampebøffer, dilddeller og veggie-balls, der i hænderne på Scandics køkkenchefer indgår i grøntsagsretterne på hotellernes menukort.

De to nye produkter er en nordisk falafel af økologiske flækærter fra Lolland samt en risottokugle med blomkålscreme og spinat, som ifølge Scandics F&B-direktør, Karsten Felvang Nielsen skal være med til at løfte indholdet af plantebaserede varer på menukortet hos Scandic.

Med aftalen regner han med, at Scandics målsætning om, at 60 pct. af hotellernes samlede fødevareforbrug er plantebaseret i 2025, bliver i realiseret tidligere end planlagt:

”I 2022 var 54,4 pct. af vores fødevarer plantebaserede. Med vores køkkenchefers store fokus på at udvikle nye grønne retter og med vores samarbejde med Planteslagterne, når vi med stor sandsynlighed målet om de 60 pct. inden 2025,” siger han i en pressemeddelelse.

Planteslagterne vandt i 2021 prisen som ”Årets Grønne Iværksætter”, og modtog også en produktpris ved Plant Based Expo i 2022.

”Samarbejdet med Scandic har stor betydning for en grøn startup-virksomhed som os. Scandic kræver kvalitet, og sammen med deres kokke kan vi højne kvaliteten af grønne madoplevelser, så flere får øjnene op for, hvor godt det kan smage at spise klimaklogt,” siger Henrik Have Christensen, som er direktør for Planteslagterne.    

Afgrøder dyrket lokalt, med kort vej fra jord til bord, er en vigtig del af både Planteslagternes og Scandics filosofi. Den nye falafel, der lanceres sammen med Scandic, er den første falafel tilberedt af danske bælgfrugter. 

Alle Scandics danske 30 hoteller har det økologiske spisemærke i bronze og at udvide samarbejdet med Planteslagterne har ikke været en svær beslutning for hotelkæden, som har en målsætning om at 80 pct. af råvarerne i hotelkøkkenerne i 2026 skal være danske. I dag er andelen oppe på 70 pct.

”Som Danmarks største hotelkæde har vi et ansvar i forhold til at skubbe til den bæredygtige dagsorden. Med vores volumen kan og skal vi støtte lokalt og søsætte nye initiativer, der kan gøre en positiv forskel. Samarbejdet med Planteslagterne gør det nemt for vores gæster at tage et mere klimavenligt madvalg, og jeg kan godt lide, at de laver en ærlig vare. Sammen kan vi få flere til at elske smagen af ærlig mad skabt af lokale råvarer,” siger Karsten Felvang Nielsen.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel