Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

Da Lars Pehrson var 15 år, drømte han om at blive fløjtenist i et symfoniorkester, men han var samtidig optaget af natur- og miljøspørgsmål. Han så et dansk landbrug og en fødevareproduktion, som kørte ud ad en forkert tangent og var på direkte kollisionskurs med naturen.

Lars Pehrson ville gerne være med til at vise en mere bæredygtig vej, og derfor valgte han i 1985 at drosle ned for de musikalske ambitioner for at blive den første direktør for den værdibaserede Merkur Andelskasse, der var styret af et moralsk kompas, som de fleste banker kun kan misunde.

Dermed skrev han sig ind på listen over de største ildsjæle i dansk økologi, som tæller mange af de pionerer, der i 1970’erne og 1980’erne vendte ryggen til giftsprøjten for at producere økologiske grøntsager, mælk og kød på måder, som var i større harmoni med naturen.

Som autodidakt frontfigur i Merkur Andelskasse, som han selv var med til at stifte, var han dermed med til at sætte solide aftryk på den udvikling, som på få årtier gjorde Danmark til en af verdens førende økologinationer.

Drevet af at hjælpe andre

Som bankdirektør var Lars Pehrson med til at yde lån til en stribe af de økologiske pionerer, som skabte fundamentet for Danmarks nuværende position som økologisk foregangsland. Det gælder bl.a. Bageriet Aurion, Hanegal og Thise Mejeri og en lang række økologiske landmænd, som med egne ord næppe havde været her, hvis ikke Merkur havde troet på dem og givet dem de lån, som de ikke kunne hente i de traditionelle banker.

Hvis en konventionel landmand bankede på døren hos Merkur, vankede der kun et lån, hvis pengene skulle bruges til at omlægge gården til økologi.

Så selv om Lars Pehrson året før banken åbnede var blev uddannet på Musikkonservatoriet, er det ikke hans bedrifter i orkestergraven, som er årsagen til, at avisen taler med den pensionerede bankdirektør, men derimod hans vedholdende arbejde for økologien og andre bundlinjer, som ikke kun kan gøres op i penge. Og det arbejde stoppede ikke, da han i 2020 overlod direktørstolen til Charlotte Skovgaard.

»Jeg tror, at alle er drevet af at gøre noget godt for andre eller lave noget, der har en værdi for andre, og jeg bliver for eksempel glad, når Dansk Økojord lykkes med et projekt, der kan inspirere andre, så ringene spredes til andre dele af landet,« siger Lars Pehrson, som i dag bl.a. investerer en del tid i rollen som formand for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord A/S, som er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening for at opkøbe og omlægge landbrugsjord til økologi.

Tilbage til rødderne

»Jeg var landets længst siddende, men også den lavest lønnede bankdirektør,« griner Lars Pehrson, da avisen fanger ham på mobilen fra Bofællesskabet Staldhusene.

Det er et af flere bofællesskaber, som de seneste år er skudt op på den nedlagte militære flyvestation i Værløse, som han og hustruen flyttede til i 2021, da parrets tre sønner for længst var fløjet fra reden.

Familien havde boet 17 år i en muremestervilla i Bagsværd, hvor Lars Pehrson havde en cykeltur på tre kvarter til Merkurs hovedkontor, som i 2004 var flyttet til Vesterbro i København for at komme tættere på andelskassens største kundebase.

»I bofællesskabet bor vi ca. 75 voksne og 30 børn, og vi tilstræber at spise mest mulig økologisk og lokalt. I går var jeg med til at lave dahl med naanbrød, som vi stegte på panden, så man kan godt sige, at vi er vendt lidt tilbage til rødderne fra tiden i Hjørring, hvor jeg voksede op med forældre, som begge var lærere og senere var med til at etablere en Rudolf Steiner skole i byen,« siger den pensionerede bankdirektør, som hele livet har været præget af tankerne bag antroposofien, der blev grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner.

En lidt nørdet type

»Som barn var jeg plaget af astma, så jeg kunne ikke spille fodbold, og var nok en lidt nørdet type, som lærte alle navnene på de danske sommerfugle.«

Samtidig blev hans bevidsthed om behovet for at beskytte naturen og miljøet skærpet, da han ofte legede ved en bæk, hvor et rensningsanlæg ledte grumset vand ud i naturen.

Det var en af grundene til, at han som teenager i 1974 sammen med andre lokale ildsjæle åbnede den forbrugerdrevne butik Aurion, som solgte biodynamiske og økologiske fødevarer til borgerne i Hjørring.

Otte år senere fik Lars Pehrson ideen til at åbne Fælleskassen Merkur. Den nye forening skulle modtage opsparing fra medlemmerne og låne dem ud til miljømæssige, sociale og kulturelle projekter.

Fænomenet penge

Med i kredsen var kornentusiasten Jørn Ussing Larsen, som ønskede at etablere et økologisk bageri, men de danske banker ville ikke låne ham penge til finansieringen. Det ville tyske GLS Bank, som adskilte sig fra traditionelle banker ved ikke at forlange pant i virksomheder eller ejendomme. Banken gik mest op i menneskene bag de projekter, der søgte om lån, så Bageriet Aurions startkapital kom fra Tyskland, og bankkonceptet blev et forbillede for folkene omkring Merkur.

»Vi tænkte, at vi måske kunne lave noget tilsvarende, men i mindre målestok, uden at det var en decideret bank. Jeg var fascineret af fænomenet penge, og hvordan man kan bruge dem som redskab til at præge udviklingen i en mere bæredygtig retning, og i 1982 formulerede jeg ideen til en medlemsbaseret lånesparekasse,« siger Lars Pehrson.

Fælleskassen Merkur, som var forløberen for Merkur Andelskasse, skulle modtage opsparing fra medlemmerne og låne dem ud til små miljømæssige, sociale og kulturelle projekter, som var vigtige for medlemmerne.

»Et af de første lån gik til en økolog, som skulle købe to køer,« husker Lars Pehrson, som tilbød at passe det ulønnede job som fælleskassens bogholder.

Rundede en mia. kr.

Længe før alle andre banker gik op i bæredygtighed, havde gruppen skabt fundamentet til et værdibaseret pengeinstitut, og i 1985 gjorde en harmonisering af bankreglerne i EU det muligt for Merkur at blive godkendt til at drive egentlig bankdrift, og det gjorde det muligt at låne penge til folk uden for medlemskredsen.

Selv om ingen af Merkurs stiftere havde en finansiel baggrund, tænkte de: ’Hvor svært kan det være’, og Lars Pehrson har aldrig været bange for at søge nye veje.

»Jeg blev færdig på Musikkonservatoriet året før, men der var ingen symfoniorkestre, som stod og manglede en fløjtenist, så jeg takkede ja til at fortsætte som den første direktør for banken, der på det tidspunkt havde 300-400 kunder og en balance på 5 mio. kr.«

De første år blev andelskassen drevet fra en kælder i Aalborg. Først i 1990 var der råd til, at Merkur kunne købe en taglejlighed i Vejgård.

»I 1992 havde andelskassen en balance på 50 mio. kr. men i løbet af 15 år blev den 20-doblet til en mia. kr.,« siger Lars Pehrson, som er enig med Økologisk Landsforening i, at økologi ikke er en niche men derimod fremtidens hovedspor.

Alle kan gøre en forskel

Derfor er det også en optimistisk formand, som ser frem til at sidde for bordenden, når Danmarks Økologiske Jordbrugsfond 14. maj holder generalforsamling i Aarhus.

»Merkur startede også i det små. Lige nu handler det om at transformere fondens forretningsmodel til en tid med høje renter og jordpriser, og hvis staten anerkender behovet for at udtage 200.000 ha landbrugsjord til grundvandsparker, der skal være med til at sikre rent drikkevand, tror jeg, at fonden via organisk vækst har potentiale til at blive rigtig stor,« lyder vurderingen fra Lars Pehrson.

I øjeblikket fortsætter de tre store og indbyrdes forbundne kriser - klima, biodiversitet og ulighed - med at accelerere.

Selv om der udvises megen god vilje til omstilling, stiller økonomiske særinteresser sig hele tiden i vejen, mener den tidligere bankdirektør, som opfordrer danskerne til at yde et bidrag til den grønne omstilling.

Og man behøver ikke at være økolog eller drive en bank for at gøre en positiv forskel for mennesker, natur og miljø.

»Kig på dit forbrug. Køb økologi. Køb genbrug. Kig på, hvordan din bank og dit pensionsselskab investerer dine penge. Har du et økonomisk overskud, er det ikke sikkert, at dine børn skal arve det hele. Du kan også vælge at donere penge til forskning, kultur og økologi,« siger Lars Pehrson, som nyder, at det er slut med de lange arbejdsdage i banken, hvilket bl.a. giver mere tid til at gå til nogle af de koncerter, han aldrig selv fik tid til at spille.

Merkur Andelskasse har i dag over 100 ansatte og kom ud af 2023 med et rekordresultat på 40,6 mio. kr. efter skat.