Annonce

Annonce

Et nærbillede af kløvergræs

Kløver er bærer af proteinet i marken og er den egentlige kvælstofmotor. Foto: Colourbox

Nu skal der være kløver, så langt øjet rækker

FAGLIGT TALT: Kløveren i græsmarkerne skal fylde det hele, for at sikre et højt udbytte i sæson 2021.

Af: Erik Kristensen, økologikonsulent ved ØkologiRådgivning Danmark

Det er nu. Kløveren i græsmarkerne skal fylde det hele, for at sikre et højt udbytte i sæson 2021. Kløver er bærer af proteinet i marken og er den egentlige kvælstofmotor.

Kløver har også en signifikant positiv virkning på mælkeydelsen: Forsøg fra Foulum hvor alene kløverprocenten i grovfoderrationen er ændret, viser en ydelsesstigning på 0,6-0,7 kg. mælk (EKM) pr. dag ved at gå fra en ration med 25 pct. kløver til en ration med 40 pct. kløver uafhængigt af grovfoderets fordøjelighed.

Derfor er det vigtigt med en høj kløverprocent i efteråret, så vi går ind i den nye sæson med en stor pulje til at tære af. Gødskning sætter kløveren tilbage og fremmer rajgræsserne.

Jeg var på besøg hos Martin Langbo i Aulum, der tildeler hele kløvergræsmarkens gylleration på én gang i det tidlige forår. 50-60 tons pr. hektar. Det har mange fordele.

Udnyttelsen af gyllen er langt højere i foråret end om sommeren. Gyllevognen har kun én overkørsel. Og så bliver udbyttet i første slæt altid kanon.

Rajgræssernes egentlige vækstpotentiale er i foråret og ved den store tildeling opnås et meget stort første slæt, som altid fungerer bedre i foderrationen end de øvrige slæt. Kløverens egentlige vækstpotentiale er i sommerperioden. Her skal den have fred til at yde og lave protein.

Strategien kræver, at der kan opbevares meget store mængder gylle gennem vinteren. Martin Langbo har kapacitet til halvandet år. Og der er virkelig meget kløver derude, klar til høst. Skårlæggerens stubhøjde er sat til 7-8 cm, så genvæksten af græsset er sikret inden vinter. Nu venter han blot på et par gode solskinsdage, så det sidste slæt kan komme i hus.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg