Annonce

Annonce

Solen skinner ned på en kornmark

Varslingen om regionale hedebølger dækker lige nu over Syd- og Sønderjylland, samt den sydlige del af Vestjylland, Lolland og Vestsjælland. Foto: Colourbox

DMI advarer om hedebølge i store dele af Danmark

Den næste halvanden uges tid vil temperaturerne ligge højere end normalt, viser en prognose fra DMI. Flere steder rammes af hedebølge.

Efter en vejrmæssigt svingende juli lader det til, at solen og varmen for alvor kommer til Danmark. 

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har nemlig udsendt et varsel om en landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger de næste fem-seks dage. Førstnævnte er en betegnelse for tre sammenhængende dage med mindst 25 grader, mens en hedebølge defineres ved tre sammenhængende dage med mindst 28 grader.

Varslingen om regionale hedebølger dækker lige nu over Syd- og Sønderjylland, samt den sydlige del af Vestjylland, Lolland og Vestsjælland.

Ifølge DMI vil resten af denne uge og næste uge have varme og solrige dage, om end vejret kan blive mere ustadigt i slutningen af næste uge.

Slutningen af august bliver mere normal

DMI vurderer, at næstes uges temperatur vil ligge noget eller en del over normalen (niveauet for de seneste 20 år) - op mod 28 grader - mens nedbørsmængderne vil ligge noget eller en del under normalen.

Den foreløbige prognose for uge 34 viser også en temperatur over normalen, med enkelte dage som får op mod 25 grader, mens nedbørsmængden ser ud til at blive normal.

Ser man endnu længere frem, bliver prognosen noget mere usikker, men indtil videre peger den på mere ustadigt vejr, hvor både temperaturen og nedbørsmængden ligger omkring normalen. Dagstemperaturen vil ligge på mellem 16 og 22 grader, mens nattetemperaturen vil ligge på mellem 8 og 15 grader.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø