Annonce

Annonce

John Hornbech Christensen i grøntafdeling i Coop 365-butik

Økologien har været med på første række lige siden den daværende direktør for Coop 365, John Hornbech Christensen, i 2020 begyndte at teste de første butikker i Coops nye discountkoncept, som i dag har landets tredjehøjeste økologiandel. Foto: Mikkel Vognæs

Landets yngste discountkæde performer stærkt på økologi

Mens Irma og Nemlig.com har markedets højeste økologiandel, slår discountkæden Coop 365 alle landets øvrige dagligvarekæder med en andel på 21,2 pct.

Der står økologi på lidt mere end hver femte krone, når kunderne i Coop 365 tømmer indkøbskurven ved kassen i Coops nye discountkæde, Coop 365, som primært består af tidligere Fakta-butikker.

Økologisk Landsforening har netop offentliggjort sin årlige markedsrapport. Af den fremgår det, at økologiandelen i Coop 365 ligger på 21,2 pct. Det er næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet på 12,7 pct.

Discountkæden bliver kun overgået af den københavnerbaserede Coop-kæde Irma (42,4 pct.) og onlinesupermarkedet Nemlig (27,2 pct.). Det placerer i 2021 Coop 365 på en tredjeplads på listen over danske dagligvarekæders økologiske andel af deres samlede fødevaresalg i 2021.

Når Coop 365 alligevel kun står for 2 pct. af landets samlede økologi-salg, hænger det sammen med, at den unge kæde sidste år kun rådede over relativt få butikker. I april i år åbnede butik nummer 100, men Coop har proklameret, at det i indeværende år er planen, at kæden skal vokse med ca. ti nye butikker om måneden, så antallet nærmer sig 200 ved årets udgang.

De fleste af de nye butikker er nuværende Fakta-butikker, der udvides og moderniseres, men Coop Ejendommes aktuelle byggeplaner omfatter også 25 helt nye butikker.

Blandt de traditionelle dagligvarekæder, er det kun Kvickly, Netto, Fakta og SuperBrugsen, som ligger over landsgennemsnittet.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel