Annonce

Annonce

Mejetærsker i kornmark

Kornet høstes, men prisen er usikker. Arkivfoto

Turbulent marked betyder usikker kornpris

FAGLIGT TALT: Massiv omlægning de seneste to-tre år har presset priserne på især omlægningskorn helt i bund, men omlægning til økologisk drift er aftagende i 2019 og 2020.

Af: Poul Christensen og Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Kornmarkedet er generelt meget nervøst, men de aktuelle prisfald er overvejende baseret på en forventning om høje udbytter og et betydeligt større areal med især omlægningskorn. I 2018 udgjorde arealet med korn under omlægning således næsten 40 pct, af det samlede areal med økologisk korn.

I Danmark tegner den økologiske kornhøst lovende. Især til vårsæd er forventningerne store efter kraftig buskning efter gode og tørre forhold under såning samt en kold forsommer. En del marker med vintersæd ser dog tynde ud som følge af tidlig såning i efteråret med en del ukrudt og også eksempler på knækkefodssyge. En besværlig høst med ustadigt høstvejr kan ændre billedet og påvirke udbytte og kvalitet negativt.

Lige nu er priserne presset helt ned på niveau med de konventionelle og det anbefales, at slå koldt vand i blodet og gemme så meget af høsten, som det er muligt, eller finde en husdyrbruger, der vil købe kornet. 

Man skal huske på, at det ikke er unormalt, at prisen i høst svinger meget og det er derfor fortsat vurderingen, at priserne stabiliseres i løbet af efteråret og vinteren, men på et lavere niveau end det vi har været vant til gennem de seneste år.  Samtidigt er arealet med omlægningskorn mindre i 2019 end i 2018, og det forventes at blive endnu mindre i 2020.

Det er tid til at tage de sidste beslutninger om afgrødevalg i efteråret, og vi anbefaler, at man planlægger at etablere afgrøder efter sædskifte og efter forholdene i den enkelte mark. Det er alt for hasarderet, at så afgrøder der alene er baseret på en forventning om lukrative priser i et ustabilt kornmarked.     

I den aktuelle turbulente og uforudsigelige situation på kornmarkedet er det meget fornuftigt som planteravler, at etablere et samarbejde med en husdyrbruger i nærområdet. Det sikrer planteavleren en stabil afregningspris og husdyrbrugeren en stabil forsyning med økologisk foder. 

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø