Annonce

Annonce

Naturplejende køer ses på en græsmark omgivet af træer

Naturstyrelsen arbejder på at finde erstatningsarealer til de berørte landmænd, hvis kvæg har ydet naturpleje på PFAS-forurenede arealer. Foto: Irene Brandt

Ny arbejdsgruppe skal løse dilemma med naturpleje på PFAS-forurenede arealer

Myndigheder og interesseorganisationer samles i en ny arbejdsgruppe, der skal finde ud af, hvordan naturplejen kan fortsætte i PFAS-forurenede arealer.

Naturstyrelsen har netop sat et midlertidigt stop for naturpleje på ca. 3.000 ha statslige naturområder på grund af PFAS-forurening. Nu skal en ny arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interesseorganisationer finde løsninger på, hvordan naturplejen på arealerne fortsat kan sikres, og hvordan de berørte landmænd kan hjælpes bedst muligt.

Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppen består ud over Naturstyrelsen af faglige repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyresen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening.

"Det har sat en lang række landmænd i en svær situation, og der er risiko for, at naturindholdet i områderne ikke understøttes, når der ikke går græssende kvæg på arealerne. Vi har, siden der blev fundet PFAS over Fødevarestyrelsens indikatorværdier for græs til kvæg på en række statslige naturområder, arbejdet tæt sammen med relevante myndigheder om at håndtere fundet. Nu sætter vi turbo på det arbejdet med en fælles arbejdsgruppe, for det haster med at finde løsninger for både landmænd og vores fælles natur," siger vicedirektør Signe Nepper Larsen fra Naturstyrelsen.

Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge følgende mulige løsningsspor:

  • Naturstyrelsen skal arbejde på at finde erstatningsarealer til de berørte landmænd. Der er allerede flere steder fundet erstatningsarealer, og det arbejde fortsætter.

  • De berørte statslige arealer indeholder nogle af Naturstyrelsens vigtigste kystnære fuglelokaliteter af international betydning. Derfor skal der undersøges, hvordan naturplejen kan fortsætte, fx med andre dyr end kvæg eller andre naturplejeværktøjer.

  • Miljøstyrelsen skal kvalificere stikprøveresultaterne og afdække, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede.

  • Fødevarestyrelsen skal undersøge muligheden i EU-Kommissionen for en ny og særlig mærkning af dyr, der kun benyttes til naturpleje. Derudover deltager Landbrugsstyrelsen i forhold til EU’s landbrugstilskud.

  • De tre organisationer Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening skal komme med vigtig viden, input og idéer til arbejdet i gruppen.

Det første møde i arbejdsgruppen bliver indkaldt hurtigst muligt.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg