Mere diversitet i marken styrker fødevaresikkerheden - »Drop monokulturen,« siger forsker

De ensfarvede monokulturelle marker, der i stigende grad præger landbruget, gør faktisk samfundet en bjørnetjeneste. Der er nemlig langt flere fordele at hente ved at gøre markerne mere diverse; både fødevaresikkerheden, biodiversiteten og arbejdstrivslen stiger, når man blander afgrøder og dyr sammen, som man kender det fra det traditionelle landbrug.

Det viser et fire år langt studie, der kombinerer 24 forskningsprojekter og data fra 2.655 landbrug i 11 lande fordelt på fem kontinenter. Forskningsartiklen er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Science.

”Drop monokultur og industriel tænkning og variér jeres landbrug – det betaler sig,” siger ledende førsteforfatter Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

"Vores resultater af det her omfattende studie er overraskende klare. Vi ser kun ganske få negative effekter af diversificering af landbrug, men derimod meget markante fordele. Og det gør vi i særdeleshed når to, tre eller flere tiltag kombineres. Jo mere, desto bedre - især når det gælder biodiversitet og fødevaresikkerhed,” tilføjer hun.

Altså; jo flere tiltag på marken, desto større er sandsynligheden for, at det gavner både biodiversiteten, fødevaresikkerheden og den sociale velfærd.

De største positive effekter ser forskerne på fødevaresikkerhed skarpt efterfulgt af biodiversiteten, men også levevilkårene på de involverede landbrug bliver signifikant forbedret.

Det største af sin slags

Tidligere studier af diversificering i landbruget har ifølge Laura Vang Rasmussen enten undersøgt de socioøkonomiske effekter eller de miljømæssige. Det nye studie har som noget nyt set på effekterne over en bred kam og er efter hendes vidende det største af sin slags.

"Det er mig bekendt ikke gjort før i den her skala. Arbejdet med at finde fællesnævnere til det her regnestykke, i så mange forskellige studier og forskelligartede data, således at vi var i stand til at integrere dem, har været hårdt arbejde. Men jeg tror tilgangen kan komme til at inspirere til fremtidig forskning. At det enorme datamateriale, som vi har bearbejdet, giver så lysende klare resultater er ret banebrydende," siger hun.

Ifølge medforfatter Ingo Grass fra Hohenheim Universitet viser data klart, at diversiteten ikke fører til udbyttetab:

”Diversificering af landbruget har jo tidligere været beskyldt for måske at være nok så positivt for biodiversiteten, men også for at have nogle negative sider - især for ikke at kunne opnå et tilstrækkeligt højt udbytte. Men det, vi rent faktisk ser, er, at der ikke er noget udbyttetab i landbruget fra de forskellige diversificeringsstrategier - heller ikke når vi inkluderer data fra europæiske storskala-landbrug," siger Ingo Grass.

Faktisk viser tallene, at når det gælder små landbrug og områder med meget opdyrket land, kan mere varieret landbrug fremme fødevaresikkerheden markant, og det kan der ifølge forskerne være flere årsager til:

”Et eksempel er frugttræer, som plantes på majsmarker i Malawi, der kan være med til at give landbrugsfamilier bedre fødevaresikkerhed i form af bedre kost og ernæring. Dels fordi de spiser frugterne selv, og fordi træerne genererer ekstra indtægter, når de sælger frugterne på markeder. Indtægter der giver småbønderne købekraft til andre fødevarer,” siger Laura Vang Rasmussen.

Samler mange datasæt

De 58 forfattere til studiet har alle deltaget aktivt i at udforme studiet og sikret en robust sammenfletning af de mange datasæt spredt ud over verden - fra majsproduktion i Malawi, gummitræer i Indonesien, kvæghold i Colombia og til vinterhvede i Tyskland.

”Studiet forener mange forskellige situationer i de mange datasæt, vi har brugt. I Malawi har vi data om fødevaresikkerhed udtrykt fx i det antal af måneder, småbønder ikke har haft mangel på mad. Sådanne tal findes af gode grunde ikke i data fra fx store europæiske landbrug, hvor vi i stedet har udbyttedata, som afkastet fra marker med vintersået hvede i Tyskland," forklarer Laura Vang Rasmussen og fortsætter:

"Men pointen er, at når vi kigger på tværs af alle datasæt, så viser vores resultater, at de forskellige kombinationer af diversificerings-tiltag, der forbedrede biodiversiteten også øgede fødevaresikkerheden eller som minimum ikke havde negativ virkning på udbyttet."

Men som bekendt er der jo stor variation i landbrugslandskaberne og deres omgivelser - derfor har forskerne også taget højde for tre forskellige typer af landskaber, som landbrug befinder sig i: I den ene kategori er områder med høj grad af kultivering og dermed meget lidt natur, i midter-kategorien er landskabet blandet, og i den tredje kategori finder man landskaber, hvor landbruget bærer præg meget uberørt natur.

"Enormt positivt"

Hidtil har tesen været, at diversitetstiltag i landbrugene kun ville have rigtig god effekt på biodiversiteten i den midterste type af landskab med blandet kultivering, og det var da også her forskerne registrerede den bedste effekt. Men faktisk viser studiet, at diversificeringsstrategier giver god mening i mange forskellige kontekster; selv i landskaber med forholdsvis meget natur er der stadig positive effekter at opnå for biodiversitet.

"Det er jo et dejligt enkelt budskab at kunne give videre til små som store landbrug overalt - om det er sydamerikanske eller afrikanske småbønder eller avancerede europæiske landbrug, så er der masser af positive effekter at hente ved at indføre de her forskellige strategier – og meget lidt at frygte. Det er jo enormt positivt, at der er så meget forskelligt, man kan tage fat på, og at biodiversitet generelt ser ud til at gå hånd i hånd med levevilkår og fødevaresikkerhed," lyder det fra Ingo Grass.

Dette bakkes op af professor Zia Mehrabi fra University of Colorado Boulder og Professor Claire Kremen fra University of British Columbia, der er fælles seniorforfattere til studiet:

"Ved at succesfuldt samle førende landbrugsforskere verden over og syntetisere deres data kan studiet levere dokumentation til politikere verden over for en levedygtig transformation af landbruget," siger professor Zia Mehrabi, hvortil professor Claire Kremen fra University of British Columbia supplerer:

"Studiet kaster lys over virkelige landbrugsforhold i mange forskellige regioner og sammenhænge over hele verden. Med de tydelige positive effekter af disse diversificeringsstrategier peger det på, at regeringer og virksomheder bør investere mere i at tilskynde landmænd til at gøre brug af sådanne strategier, der faktisk vil hjælpe dem og samtidig fremme bæredygtighed og planetens sundhed."

Der blev kun set ganske få målbare negative effekter af tiltagene, eksempelvis i kategorien ”non-crop-diversification”, dvs. tiltag, som handler om plantning af ikke-afgrøder inden for landbrugets areal, fx træer. Her viser data, at de aktiviteter kan påvirke landbrugene specifikt på deres velvære - eller livskvalitet, men forskerne mener, at der ofte er tale om overgangsperioder.

”Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad det drejer sig om, men det kan muligvis skyldes den øgede arbejdskraft, som man må afsætte til at plante og vedligeholde træer på landbrugsarealet. Den kan måske vise sig som en negativ påvirkning af livskvaliteten. Et godt bud kunne være, at det hænger sammen med at disse træers positive effekter tager tid. Så hvor plantningen trækker veksler på arbejdskraften med det samme, så går der år før træernes frugter kan høstes,” forklarer Laura Vang Rasmussen.

Lempelser får en negativ effekt

Hun uddyber til økonu.dk, at forskerne overvejede at opdele landbrugene efter, om de er økologiske eller ej, men fordi certificeringsordningerne kan variere fra region til region, og en del af landbrugene heller ikke nødvendigvis er certificerede, selvom de dyrkes efter agro-økologiske principper, fravalgte man det. Hun vurderer dog, at de fleste af de undersøgte landbrug vil kunne kategoriseres som økologiske.

"Størstedelen af de tiltag, vi beskriver, er meget relevante i en økologisk kontekst, fx blomsterstriber og træer på bedriften er noget, som vi ser, at økologerne er meget villige til at implementere," siger Laura Vang Rasmussen til økonu.dk.

Med udgangspunkt i studiets fund ærgrer det hende derfor også, at EU-politikerne nu vil lempe på de grønne krav til landbruget - det, der ifølge politikerne er ment som en håndsrækning til erhvervet, får faktisk den modsatte effekt, påpeger hun.

"Jeg synes bestemt, at man skulle øge de grønne krav, fordi vi netop ser disse positive effekter. Med nogle af tiltagene kan man dog godt risikere, at der går en rum tid, før man som landmand får en indtægt, fx ved plantning af nøddetræer."

De politiske rammer skal ændres

Når det intensiverede landbrug i dag alligevel er domineret af ensformige marker trods ulemperne ved det, er det ikke landbrugets egen skyld, men de rammevilkår, som politikerne har udstukket gennem årtier, mener forskerne.

De skriver i studiet, at mange landbrugere arbejder "imod oddsene", fordi de strukturelle rammer er en barriere mod en mere divers produktion. Disse strukturer er bl.a. handelsaftaler, der medfører en høj koncentration af visse fødevarer, stringente fødevaresikkerhedsregler, høje priser for jordleje og korte lejeaftaler samt andre påvirkninger fra den øvrige værdikæde.

En omstilling til mere diversitet vil ifølge forskerne kræve tilskud, da det i overgangsperioden kan betyde udbyttetab eller øgede omkostninger for at implementere den nye praksis. Sideløbende er der behov for at udvikle nye sorter, undersøge hvilke afgrødeblandinger der er mest hensigtsmæssige at dyrke samtidig og producere maskinel, der er bedre egnet til diverse bedrifter frem for de mere simple, ensartede marker.

Artiklen er skrevet i projektet 'Best practice: Økologisk robust planteproduktion' støttet af Planteafgiftsfonden