Annonce

Annonce

Leif Rørbye sidder på hug i sin kvægstald

For Leif Rørbye er det helt naturligt, at biodiversiteten er en del af landbruget, og han håber, at andre landmænd vil undersøge deres egne muligheder for at styrke biodiversiteten på og omkring markerne. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard

For Leif Rørbye er biodiversitet en naturlig del af driften

Sammen med sin bror driver Leif Rørbye et biodynamisk landbrug nær Barrit i Østjylland. Her har han knap 200 jersey-hereford køer gående på holistisk planlagte afgræsningsmarker. På gården har der været fokus på biodiversitet i mere end 20 år, og ifølge Leif Rørbye kan det nemt blive en naturlig del af landbrugets drift, hvis blot man ønsker det.

I den store stald står knap 200 køer og tygger på græs, mens den lille gårdhund bjæffer af dem, så de spjætter og trækker mulen til sig. Men før de ved af det, slipper køerne for den drilske hund, og endnu en gang får de lov til at komme ud på de åbne marker, hvor forårets græs venter på dem.

»Vi lukker dem ud her til april, som vi plejer. Indtil da bliver de fodret med græs og aflagte grøntsager fra Årstiderne her i stalden,« fortæller Leif Rørbye, da han går ned gennem staldgangen og kalder hunden til sig.

Køernes snarlige dans ud på markerne er med til at sikre, at biodiversiteten holdes ved lige på Leif Rørbyes arealer. For ham er det helt naturligt, at biodiversiteten er en del af landbruget.

Blå bog

  • Leif Rørbye, 59 år
  • Uddannet landmand i 1984 på Malling Landbrugsskole
  • Bosat i Barrit i Østjylland
  • Driver knap 25 hektar landbrug med sin bror og samarbejder med sin nabo om opstaldning og afgræsning af 209 jersey-hereford køer
  • Økolog siden 1998

Hen over hele græsningssæsonen flyttes køerne mellem mange små græsningsparceller, der er opdelt af trådhegn. Hvor længe køerne går samme sted, afhænger blandt andet af arealets størrelse og er med til at sikre, at græsset aldrig græsses helt i bund:

»Det handler meget om planlægning og at sikre sig, at der er styr på ens afgræsningsskemaer. Køerne skal flyttes så oftest som muligt, så græsset kun tygges cirka en tredjedel ned. Derudover er det sundere for dyrene, og man får en hel anden plantesammensætning i markerne,« fortæller Leif Rørbye, mens han kigger ud over de grønne græsmarker og fortsætter:

»Dyrene får en mere varieret kost, når de roteres mellem parcellerne, og de undgår at tygge i helt kort græs, som ofte giver dem dårlig mave. De undgår også lettere at blive smittet med parasitter med den holistiske tilgang.«

Koen får skylden

Leif Rørbye fik for to år tilbage foretaget en foreløbig undersøgelse af, hvilke flora- og faunaarter der findes på hans arealer.

Det viste sig, at det primært var strandsvingel, der dominerede på markerne.

Jo før man går i gang, jo bedre. Man kan prøve sig af med den holistiske tilgang på sine græsmarker, men man kan også plante nye læhegn eller lave insektvolde. Det skal ikke nødvendigvis være store tiltag til at starte med. Man kan sagtens starte i det små og senere planlægge mere og mere.

— Leif Rørbye, biodynamisk landmand

Om tre år gentages undersøgelserne, og Leif Rørbye håber på udvikling i plantesammensætningen:

»Vi har ikke fået lavet de endelige rapporter over, hvilke arter der findes her på markerne endnu, men det bliver spændende, når de er klar om tre års tid. Jeg håber at kunne se, at det man gør, rent faktisk gavner noget,« fortæller han og tilføjer:

»Koen har fået skylden for mange ting i vores verden især i forhold til klima. Men den gavner også - især når den græsser, laver kokasser og tramper i marken.«

Selvom der ikke findes noget konkret biodiversitetsdata over Leif Rørbyes arealer, er han ikke i tvivl om, at den holistiske tilgang er gavnlig for biodiversiteten:

»Det blev blandt andet påvist i undersøgelser fra USA, at den holistiske tilgang havde stor effekt på fuglelivet i markerne. Det mærker vi også selv herhjemme. Vi har rigtig mange fugle på vores arealer, og vi oplever, at der er så mange forskellige dyr herude, så jeg er slet ikke i tvivl.«

Leif Rørbye har adskillige læhegn på sin ejendom, som styrker biodiversiteten. De får lov til at vokse vildt, så flere fugle og smådyr får lettere ved at overvintre og leve i hegnene. Læhegnene fungerer også som spredningskorridorer for smådyr og vildtet i landskabet. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard
Leif Rørbye har adskillige læhegn på sin ejendom, som styrker biodiversiteten. De får lov til at vokse vildt, så flere fugle og smådyr får lettere ved at overvintre og leve i hegnene. Læhegnene fungerer også som spredningskorridorer for smådyr og vildtet i landskabet. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard

Bare kom i gang

For Leif Rørbye er biodiversiteten nu en integreret del af hverdagen, som hverken er besværlig eller til gene for driften. Den er i stedet en del af driften. Han håber, at andre landmænd vil undersøge deres egne muligheder for at styrke biodiversiteten:

»Det er bare at gøre det. Jo før man går i gang, jo bedre. Man kan prøve sig af med den holistiske tilgang på sine græsmarker, men man kan også plante nye læhegn eller lave insektvolde. Det skal ikke nødvendigvis være store tiltag til at starte med. Man kan sagtens starte i det små og senere planlægge mere og mere. Det handler for eksempel også om at opbygge jordfrugtbarhed. Jorden skal være frugtbar. Ellers er der ingen diversitet.«

Ikke kun det synlige

Biodiversitet er ifølge Leif Rørbye således ikke kun det, man lige kan se med det blotte øje. Det handler også om regnormene og de mange hundredtusindvis af bakterier og svampe, der lever i jorden. Og for den garvede landmand er helhedssynet det vigtigste:

»Det er et helhedssyn, hvor man må prøve at få alt til at trække i den rette retning. Alt spiller sammen. Både over og under jorden, og når køerne kommer på græs, sker der noget,« fortæller Leif Rørbye og tilføjer:

»Men biodiversitet kan også opstå helt tilfældigt. Her bor der for eksempel mange insekter og smådyr,« mens han griner og peger over på en stor stak marksten, der ligger fore enden af læhegnet.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet