Annonce

Annonce

En sommerfugl på et korn

Det gavner insektlivet, hvis landmænd dyrker flere forskellige afgrøder på mindre marker, viser et nyt studie. Foto: Colourbox

Små alsidige marker øger biodiversiteten mærkbart

Et nyt studie viser, at mindre marker med forskellige afgrøder kan være lige så gode for biodiversiteten som eksempelvis levende hegn og blomsterstriber.

Ved at reducere markstørrelserrne og dyrke flere forskellige afgrøder kan landmanden give biodiversiteten et markant løft. Det viser et nyt studie, som er det hidtil største af sin slags målt på datagrundlaget.

I studiet, der er gennemført på 1.305 dyrkede marker i otte forskellige regioner i Europa og Canada, undersøgte forskere fra forskningsinstitutterne INRA og CNRS, hvilken effekt det har på dyre- og plantelivet, når landmændene dyrker flere forskellige afgrøder på mindre marker frem for den intensiverede dyrkning på en eller få store marker. 

Deres resultater viser, at en reduktion af markfladen fra 5 til 2,8 hektar hjælper biodiversiteten lige så meget, som hvis man øger arealet af små naturområder såsom blomsterstriber og levende hegn fra 0,5 til 11 pct., oplyser INRA i en pressemeddelelse

Studiet viser endvidere, at den øgede mangfoldighed af afgrøder på mindre marker gavner biodiversiteten, selv hvis man slet ikke har disse små naturområder.

"Disse resultater viser, at landbrug med mindre marker og større diversitet i afgrøderne understøtter en højere biodiversitet. En øgning af variationen af afgrøder er derfor en overset, men vigtig måde at bevare og genskabe landbrugslandets biodiversitet på," skriver INRA, som peger på, at politikker, der understøtter denne metode, gør det muligt at øge biodiversiteten, uden at den dyrkede markflade skal reduceres.

Studiet er publiceret i tidsskriftet The Proceedings of the National Academy of Sciences, og resultaterne vil indgå i den igangværende debat om den kommende landbrugspolitik i EU.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud