Annonce

Annonce

Bent Rasmussen står i en mark og ser på kameraet

»Variation i afgrøderne er altid godt, og der er bare mere liv i afgrøder, der blomstrer,« siger Bent Rasmussen, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen

Mere bælgsæd vil gavne biodiversiteten i landbruget

Hvis flere økologiske landmænd dyrker mere bælgsæd til modenhed, vil det gavne insekterne og fremme dyrelivet i agerlandet.

Blomster er et vigtigt grundlag for fødekæderne i agerlandet. Flere blomster i markerne, uanset om det er ukrudt eller afgrøder, kan derfor skabe mere insekt-, fugle- og dyreliv.

En forventet vækst de kommende år i arealet med ærter, bønner, linser og lupin kan således blive en gevinst for biodiversiteten. Det gælder, uanset om afgrøderne anvendes til konsum eller foder. I modsætning til korn og græs har bælgplanterne, når de dyrkes til modenhed, åbne blomster, som giver føde til bestøvere og andre insekter.

I engelske undersøgelser scorer bælgsædsmarker da også højere på biodiversitet end andre afgrøder, fortæller naturkonsulent i Økologisk Landsforening Bent Rasmussen.

»Variation i afgrøderne er altid godt, og der er bare mere liv i afgrøder, der blomstrer. Det er selvfølgelig også derfor, økologiske landmænd oplever, at de kan være svære at dyrke – der er mange insekter, der vil spise med,« konstaterer han med et skævt smil.

Bomlærken basker

Bent Rasmussen har i begyndelsen af juni været ude at registrere insekter i en rækkesået multiafgrøde bestående af vårbyg, havre, Ølandshvede, ært, hestebønne og lupin. Bælgsæden blomstrer endnu ikke, men efter at have set og været i marken er Bent Rasmussen ikke i tvivl om, at afgrøden er en gevinst for insekt- og fuglelivet.

»Fra midten af maj til midten af juni er kornmarker typisk tætte, mørke og fugtige. Det var ikke tilfældet i denne. Ikke alene bidrager artsblandingen til diversitet, rækkedyrkning og radrensning gør også, fordi det skaber områder med bar jord, tørre forhold og lys ned i afgrøden. Forholdene bliver mere varierede, og muligheden for liv så meget større,« siger han.

I den konkrete mark, som indgår i et udviklingsprojekt om selvforsyning med foder i kvægbruget, registrerede Bent Rasmussen bl.a., at bomlærker lettede fra de bare striber mellem afgrøderækkerne.

»Det er en god indikator for et rigt insektliv. Sanglærker kan klare sig med et godt, bredt gyllespor, men bomlærken er knyttet til skel og diger og desværre i kraftig tilbagegang, så det er meget opmuntrende at se, at den trives i en økologisk mark som denne,« siger Bent Rasmussen.

Samdyrkning øger virkning

Fordi økologisk bælgsæd kan give forskellige dyrkningsmæssige udfordringer, anbefaler rådgivere ofte at dyrke dem i blanding med korn. Set med naturkonsulentens briller har det også en anden fordel.

»Det øger udbredelsen. Hvis man blander flere afgrøder på samme mark, kan man sprede effekten af bælgsædens blomster ud over et større areal. Hvorfor dyrke korn og bælgsæd hver for sig og sende det til foderstofforretningen for at få det blandet og presset i piller, når man kan dyrke dem sammen fra begyndelsen? Jo større areal, jo mere slår de positive effekter igennem,« konstaterer Bent Rasmussen.

Ifølge Yoko Dupont, ph.d. og bestøvningsbiolog ved Aarhus Universitet, vil bestøvende insekter sandsynligvis ikke skelne mellem rene og blandede marker, men mere stedbundne nyttedyr kan have glæde af et mere diverst dyrkningssystem med f.eks. blandsæd.

Det er især hestebønne og lupin, der kan understøtte bestanden af vilde bestøvere, og især hvis blomstringen i disse udfylder ’huller’ i fødetilbuddet.

»Hestebønner har en kendt positiv betydning. Vi ved ikke så meget om lupiners bestøvningsforhold, men vurderet på blomsten ligner det en humlebiplante. Ærter er ikke en insektbestøvet plante, da den i høj grad selvbestøves, og man møder ikke mange bier og andre bestøvere i ærter,« siger hun.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø