Annonce

Annonce

Peter Mejnertsen, Helle Borup Friberg og Mona Carøe på scenen ved overrækkelsen af Økoprisen 2023

Sidste år modtog Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle Øko-prisen i Skuespilhuset i København. I år bliver prisen uddelt 18. marts på Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference i Kibæk i forbindelse med Økologisk Brancheaften. Foto: Jesper Rais

Tre kandidater kæmper om Økoprisen 2024

Økologisk Landsforening uddeler i år Øko-prisen for 10. gang og det er tre stærke, men meget forskellige kandidater, som er med i opløbet.

Rigtig mange mennesker har aktier i økologiens succes i Danmark og mange mennesker har gennem årene bidraget til at skabe danskernes position som det folk i hele verden, som har den højeste økologiandel i deres fødevareindkøb. 

Det samme billede tegner sig i den danske foodservicebranche, hvor økologiprocenten ligger på ca. 13 pct., og ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, er der mange frontløbere, som er gået foran og har sat nye hegnspæle i det økologiske foodservicelandskab.

Det er altid nemmere at gøre, som man plejer, men i år udmærker de nominerede sig ved, at de har vist, at de tør tage fat på det, der er svært.

— Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening

Tre af dem er nomineret til Øko-prisen 2024, men hvor det i økologiens unge år især var professionelle køkkener i offentligt regi, som drev omlægningen til økologi, glæder han sig over, at de nominerede kandidater til Øko-prisen i år kommer fra helt andre hjørner af foodservicebranchen. Det viser, at økologien har fået fodfæste i alle dele af branchen.

Inspirerende kandidater

TV-værten Camilla Ottesen er aftenens konferencier, og hun vil guide gæsterne gennem de mange serveringer, taler, musikalske indslag og afstemninger, inden vinderen af Øko-prisen bliver afsløret
TV-værten Camilla Ottesen er aftenens konferencier, og hun vil guide gæsterne gennem de mange serveringer, taler, musikalske indslag og afstemninger, inden vinderen af Øko-prisen bliver afsløret. Rais Foto

”Der er tale om nogle mennesker, som gennem flere år har arbejdet målrettet for at få nye brancher og målgrupper til at blive en del af økologien,” siger Torben Blok, som ser frem til værtsrollen når ca. 110 gæster samles til Økologisk Brancheaften 18. marts, hvor de er med til at fejre økologien og hylde vinderen af Øko-prisen.  

”Det er altid nemmere at gøre, som man plejer, men i år udmærker de nominerede sig ved, at de har vist, at de tør tage fat på det, der er svært. Det gælder bl.a. en forlystelsespark, som har knækket koden i forhold til at finde konkrete løsninger sammen med fødevareindustrien.”

Øko-prisen er netop indstiftet for at hylde ildsjæle, som tør søge nye veje og på hver deres måde er med til at motivere og inspirerer andre i branchen til at skrue op for forbruget af økologiske fødevarer.

Prisen uddeles på Skarrildhus

Da hovedparten af deltagerne også deltager i Foodexpo-messen i Herning, bliver Økologisk Brancheaften afviklet mandag 18. marts på messens næstsidste dag, men da MCH Messecenter Herning endnu ikke har fået Det Økologiske Spisemærke, bliver arrangementet i år flyttet til Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference i Kibæk, som har det Økologiske Spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi).

Efter en lang dag på Nordens største fødevaremesse kan de 110 deltagere ifølge Torben Blok, se frem til en aften med masser af økologi, hvor de bliver udfordret, forkælet, underholdt og ikke mindst klogere på den økologiske fremtid.

De er nomineret til Øko-prisen 2024

Ole Roed, food and beverage manager i Fårup Sommerland
Da Ole Roed blev ansat i Fårup Sommerland for snart 25 år siden, var der ikke noget, der hed økologi i den nordjyske forlystelsespark. Siden har han været med til skridt for skridt at indføre økologiske varer. I 2016 fik Fårup Sommerland sit første Økologiske Spisemærke i guld, og når sæsonen åbner i år, har alle parkens spisesteder mindst Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Ole er nomineret til Økoprisen 2024 for:
at være en banebrydende frontløber i arbejdet for at gøre Fårup Sommerland til den første forlystelsespark i Danmark, hvor økologien er i fokus og alle spisesteder har Det Økologiske Spisemærke.
at have udfordret leverandører til at finde nye løsninger, stået imod pres fra industrien - og holdt fast i, at det er muligt at indføre økologi i en forlystelsespark.

Marianne Vilsbøll Jacobsen, Kost- og Ernæringsforbundet og Alice Linning, begge frivillige i Ege Division i Det Dansk Spejderkorps

Marianne Visbøll Jacobsen og hendes forgænger som regionsformand for Kost- og Ernæringsforbundet i København, Alice Linning, er begge frivillige i Ege Division af Det Danske Spejderkorps, som omfatter Halsnæs, Frederikssund og Egedal kommuner. Sammen har de været de drivende kræfter for at sommerlejren 2024, som landets første spejderlejr, opnår det lejlighedsvise Økologiske Spisemærke i guld, når ca. 500 spejdere i alderen 3 - 24 år i første uge af sommerferien deltager i årets sommerlejr, hvor økologien er i fokus fra lejrens start til slut.

Marianne Vilsbøll Jacobsen og Alice Linning er nomineret til Økoprisen 2024 for:
At arbejde for at den næste generation af unge spejdere anskuer økologien som det naturlige valg.
At være frontløbere for den første spejderlejr med 100 pct. økologisk forplejning, og samtidig bliver den første spejderlejre med det lejlighedsvise Økologiske Spisemærke i guld.

Uffe Truelsen, Køkkenkultur

Uffe Truelsen har over 20 års erfaring med mad, mennesker og at skabe en ramme for det gode måltid. Han er uddannet kok, suppleret med diplomuddannelse i ledelse. I næsten 10 år stod Uffe i spidsen for en gennemgribende forandring af køkkenkulturen på Horne Efterskole, hvor han var med til at omlægge køkkendriften fra 0 til over 90 pct. økologi.
Siden 2020 har Uffe Truelsen drevet virksomheden Køkkenkultur, der fremmer økologisk, bæredygtig køkkendrift gennem foredrag, supervision, undervisningsforløb, workshop og teambuilding. Sideløbende har han startet familie-sommerhøjskolen Vilgurd, hvor råvarer og måltidet er et bærende element bag ambitionen om at fremme bæredygtig levevis.

Uffe Truelsen er nomineret til Økoprisen 2024 for:
at være en økologisk ildsjæl, der fremmer den økologiske omstilling gennem helhedsorienteret indsats målrettet køkkener, børn og unge.
Med godt humør, bred faglighed og en pragmatisk tilgang til måltidet at formidle alle de aspekter, der skal til for at servere et måltid, der er godt for mennesker, og som samtidigt kan bidrage positivt til den bæredygtige omstilling.

  • Det er Udvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening, som beslutter, hvem af de tre nominerede kandidater, der skal modtage prisen.

Tidligere vindere af Økoprisen
2023: Peter Mejnertsen, medejer af og direktør for Mejnerts Mølle
2022: Peter Skoven, Food & Beverage direktør for NorthSide Festival
2021: Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark
2019: Skolerne i Oure
2018: Mona Carøe, cheføkonoma hos Regionshospitalet Randers
2017: Comwell Hotels
2016: Byens Køkken i Odense Kommune
2015: Frank Jensen, tidligere overborgmester i København
2014: Marian Aagaard, regionsformand Kost-og ernæringsforbundet i Nordjylland

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage