Annonce

Annonce

Gylle slangeudlægges på mark

Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at man risikerer et større tab af den plantetilgængelige kvælstofmængde ved ammoniakfordampning, når gødningen har en højere tørstofprocent, særligt hvis den slangeudlægges frem for nedfældes. Foto: Colourbox

Landmænd bør stille krav til kvaliteten af biogasgyllen

Der bliver afgasset en større mængde af halm og dybstrøelse i biogasanlæggene i dag end for 10 år siden, og det udfordrer kvaliteten af den afgassede biomasse ifølge Seges Innovation.

Biogasbranchen har det seneste årti gennemgået en markant udvikling, og over 30 pct. af husdyrgødningen herhjemme bliver nu afgasset. Samtidig betyder det, at en større andel af tungt omsættelige produkter som f.eks. halm og dybstrøelse også afgasses, og det påvirker kvaliteten af den afgassede biomasse, der ender som gødning på landmændenes marker.

Det skriver Seges Innovation i en nyhed på landbrugsinfo.dk.

Andelen af afgasset husdyrgødning står derudover foran en yderligere udbygning som følge af en udbredt politisk motivation for at slippe af med fossil naturgas fra Rusland. Faktisk er forventningen, at op mod 80 pct. af husdyrgødningen i Danmark finder vej gennem et biogasanlæg inden for få år, og afgasset biomasse kan dermed blive landbrugets primære gødningskilde i fremtiden.

Lavere virkning første år

Tendensen i biogasbranchen peger dermed i retning af en lavere ammoniumandel og en højere tørstofprocent i biogasgyllen, når biogasanlæggene ikke længere udelukkende baserer sig på gylle og let omsættelige affaldsprodukter.

Med et højere tørstofindhold følger en lavere 1. årsvirkning, men samtidig en højere eftervirkning, end man generelt har været vant til. Beregninger fra Aarhus Universitet viser derudover, at man risikerer et større tab af den plantetilgængelige kvælstofmængde ved ammoniakfordampning, når gødningen har en højere tørstofprocent, særligt hvis den slangeudlægges frem for nedfældes.

Seges Innovation opfordrer derfor leverandører til at være opmærksomme og stille krav til kvaliteten af den afgassede biomasse, herunder for tørstofprocent, kvælstofkoncentration og ammoniumandel.

Flere artikler fra samme sektion

Jagten er sat ind på »Årets Unge Landmand«

Landbrug & Fødevarer kårer for ottende år i træk ”Årets Unge Landmand”, og alle har mulighed for at indstille sin favorit blandt landbrugets unge talenter.

10-08-2022 2 minutter Events

Mekanikere må være kreative for at holde høsten i gang

Hvis maskinerne svigter i denne høstsæson, må mekanikerne ofte tænke kreativt for at holde hjulene i gang. Der er nemlig leveringsproblemer og ventetid på mange reservedele.

09-08-2022 2 minutter Høst

Sommervarmen vender tilbage - og øger risikoen for brand under høsten

I de kommende dage vender sommervarmen tilbage. Forsikringsselskabet Topdanmark opfordrer landmænd og ansatte i landbruget til at være ekstra opmærksomme på risiko for brand i den tørre høstsæson.

08-08-2022 2 minutter Høst