Annonce

Annonce

Hænder skriver på computer-tastatur

Ifølge Landbrug & Fødevarer er landmænd og konsulenter bagud med 3.000 EU-ansøgninger sammenlignet med sidste år. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsens tast-selv fortsat er ramt af massive IT-problemer. Foto: Colourbox

L&F vil have ansøgningsfrist udskudt

Landbrugsstyrelsens IT-system skaber igen i år problemer for konsulenter og landmænd, der skal indsende EU-ansøgninger. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til en udskydelse af fristen.

Endnu engang skaber IT-fejl problemer for landmænd og konsulenter, der skal bruge Landbrugsstyrelsens tast-selv til at indsende EU-ansøgninger. Der er frist d. 22. april, men Landbrug & Fødevarer opfordrer nu Landbrugsstyrelsen til at udskyde denne frist med en uge.

Ifølge L&F er erhvervet på nuværende tidspunkt bagud med 3.000 ansøgninger sammenlignet med sidste år. Det skriver Landbrugsavisen.

De første tre uger kunne økologer desuden ikke indsende ansøgninger, da indberetningen af de nye sædskiftekrav drillede i systemet. Siden har bl.a. manglende kvitteringsbreve og langsomme markkort yderligere forsinket arbejdet.

"Konsulenterne kan simpelthen ikke nå i mål med de mange graverende fejl i tast-selv, de har oplevet, som har forsinket deres arbejde helt urimeligt," siger EU- og klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.

EU-ansøgningen består bl.a. af den årlige ansøgning om landbrugsstøtte, og for økologerne er det samtidig en obligatorisk indberetning af deres økologiske produktion.

Ansøgningsfristen er i år på forhånd gjort en uge længere end sidste år, hvor fristen netop endte med at blive udskudt pga. IT-problemer.

Flere artikler fra samme sektion

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima