Forskere: Skovlandbrug har mange fordele, hvis det gøres rigtigt

Der er mange gevinster at hente, hvis landmændene i højere grad tager skovlandbruget til sig. 

Det vurderer forskere fra Aarhus Universitet i et svar til Landbrugsstyrelsen, der ønsker en vurdering af skovlandbrugets effekter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye landbrugspolitik i EU. Det skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på sin hjemmeside.

Skovlandbrug er imidlertid et bredt begreb, der dækker over forskellige kombinationer af træer og buske, hvilket gør det vanskeligt at vurdere effekterne på økosystemerne helt generelt. 

Trods dén usikkerhed mener professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, dog, at der er positive effekter for både miljøet, klimaet, dyrevelfærden og biodiversiteten, hvis man dyrker skovlandbrug.

"Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem," siger han til DCA's hjemmeside.

Kriterier for at få støtte

Forskerne vurderer, at skovlandbruget bl.a. vil give arter bedre muligheder for føde, ly, læ, levesteder og ynglesteder og sikre deres mulighed for at udleve en naturlig adfærd. De påpeger også, at skovlandbrug er "signifikant bedre" til at tilbageholde næringsstofferne i forhold til marker i omdrift, samtidig er der mindre erosion på arealet og dermed mindre risiko for fosfortab, mens jordens frugtbarhed er øget.

De påpeger dog også, at miljøaspekterne forbedres og tabet af næringsstoffer reduceres yderligere, jo mere man reducerer brugen af gødning og jordbehandling.

Med hensyn til kriterierne for at modtage støtte til skovlandbrug, foreslår de, at der stilles krav om en vis balance mellem antallet af dyr og tætheden af træer.

"Det kunne eksempelvis være et krav om træer på mindst 20 pct. af arealet og et maksimum husdyrtryk, der følger gældende regulering," siger Tommy Dalgaard.

De foreslår endvidere, at der stilles minimumkrav til biodiversiteten, eksempelvis at 10 pct. af arealet står uforstyrret hen, samt krav til afgrødediversitet og blomstrende planter gennem hele sæsonen.

Inspirationskatalog fra ØL

Økologisk Landsforening har for nylig udgivet et inspirationskatalog om skovlandbrug i forbindelse med projektet InTRÆgrer, som handler om at integrere træer i det økologiske landbrug.

Kataloget indeholder otte cases med landmænd, der repræsenterer forskellige produktionsformer inden for skovlandbrug og alle har inddraget træer eller buske i deres produktion, samt en gennemgang af reglerne for tilskud til træer og buske i markfladen.

Konceptet har stadig en meget begrænset udbredelse i såvel Danmark som flere europæiske lande, men der ses en øget udbredelse i bl.a. Frankrig og England.

Set ud fra et klimamæssigt synspunkt kan træernes effekt på opvarmningen imidlertid variere, alt efter hvilke sorter der plantes, og om træerne bruges i en produktionsmæssig sammenhæng. 

Et studie bragt i tidsskriftet Science i 2016 påviste, at siden 1750 har man i stigende grad i Europa plantet mørke nåletræer frem for træer i lysere farver såsom birk og bøgetræer. Nåletræerne har den fordel, at de vokser hurtigere og er velegnede som byggematerialer, men deres mørke farve har samtidig absorberet mere af sollyset, hvorimod lysere farver vil reflektere mere af det.

Forskerne konkluderede, at udbredelsen af de mørke træsorter har øget Europas sommertemperatur med 0,12 grader celsius. De vurderede samtidig, at vild, urørt skov lagrer mere kulstof end produktionsskov.