Annonce

Annonce

En hund og kat ligger på en sofa under et tæppe

EU har skruet på kravene til økologisk foder til kæledyr, fordi producenterne havde svært ved at imødekomme den hidtidige grænse for, hvornår et produkt kan kaldes økologisk. Foto: Colourbox

EU lemper krav til økologisk kæledyrsfoder

Andelen af økologisk foder til kæledyr udgør 5-6 pct. af EU's marked, og det ønsker man med de nye krav at hæve.

EU-Parlamentet har ændret lovgivningen for foder til kæledyr, så produktet kan betegnes som økologisk, hvis mindst 95 pct. af ingredienserne er økologiske målt i samlet vægt.

Det er en nedjustering af øko-andelen i forhold til regler vedtaget sidste år, hvor 100 pct. af ingredienserne fra landbrug skulle være økologiske. Årsagen til den ændrede andel er, at det for mange foderproducenter har vist sig at være noget nær umuligt at skaffe de fornødne økologiske ingredienser til foderet, hvis alt skulle være økologisk, og næringsværdien samtidig skulle være god nok.

Formålet med lovgivningen er at øge udbuddet af økologisk foder.

"For mange af os er kæledyr en vigtig del af vores familie, og vi går op i, hvad de spiser. Som et resultat af denne aftale vil det blive nemmere for kæledyrsejere at vælge økologisk foder til deres kæledyr," siger Peter Kullgren, minister for landdistrikter i EU.

Andelen af økologisk foder til kæledyr udgør ca. 5-6 pct. af markedet i EU.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel