Annonce

Annonce

ØL's formand, Per Kølster, mener, at EU's nye økologimål er et udtryk for en ny tankegang, hvor landbruget skal være mere bæredygtigt. Han er dog skuffet over målsætningen for økologiandelen i offentlige køkkener.

Ny EU-plan for økologien begejstrer: »Det er svært at få armene ned«

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, glæder sig over EU's målsætning for økologisk landbrug. Den vidner om et helt nyt syn på landbruget, mener han.

Opdatering kl. 13:53: Per Kølster forholdt sig oprindeligt til en målsætning om 20 pct.'s økologi i offentlige køkkener, men målsætningen nåede ikke med i den endelige aftale, og afsnittet er derfor blevet slettet.


25 pct. af al landbrugsjord i EU skal være økologisk i 2030, lyder EU-Kommissionens nye målsætning.

Målet er netop blevet præsenteret onsdag som led i EU's 'Farm to Fork'- og biodiversitetsstrategier, der er en del af den overordnede 'Green Deal', som skal gøre EU klimaneutral i 2050.

"Det er en form for blåstempling af økologien, at den ikke kun er en specialproduktion, men en massiv del af et fremtidigt scenario både for landbruget i Europa og hele den måde, vi skal tænke på, med hensyn til hvordan vi spiser," siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, som også fortæller, at han har "svært ved at få armene ned" af begejstring.

Han bider ikke kun mærke i tallet - 25 pct. - men tolker EU's planer som en udvikling i tankegangen om, at jordbrug skal fokusere på bæredygtighed.

"Man kan forestille sig en udvikling, som næsten overhaler 25 pct. Det er ikke usandsynligt," siger han, men påpeger, at det afhænger af mange faktorer, eksempelvis markedsudviklingen.

Per Kølster mener samtidig, at EU's målsætning kan være med til at hjælpe Økologisk Landsforenings egen målsætning om 30 pct.'s økologi i Danmark i 2030 på vej, fordi de nye strategier får betydning for, hvordan den kommende fælles landbrugspolitik, Cap'en, udformes.

Vejen mod 25 pct.'s økologisk landbrug i 2030 bliver da heller ikke uden forhindringer. Eksempelvis modtager flere økologer næringsstoffer fra deres konventionelle kolleger, og spørgsmålet er, om der vil være tilstrækkeligt med næringsstoffer, når andelen af økologer skal vokse så markant.

Per Kølster er dog optimistisk og hæfter sig ved, at EU i sine nye strategier selv omtaler behovet for mere recirkulering, som kan give nye næringsstofkilder til landbruget:

"Bedre recirkulering i samfundet hører naturligt sammen med et stigende økologisk areal, og det er helt afgørende. Vi skal også tænke nyt med hensyn til de ressourcer, som allerede ér i landbruget. At vi bruger noget fra den konventionelle verden er selvfølgelig uholdbart, men i praksis - som det er i dag - er det en meget pragmatisk tilgang til at få tingene til at fungere."

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur