Annonce

Annonce

Katherine Richardson taler i en mikrofon

Professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet, fastslog, at der er behov for gennemgribende ændringer af fødevaresystemet, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt. Billedet er ikke fra mandagens pressemøde. Arkivfoto: Saeima/flickr/CC2.0

Klimaforsker: »Vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes end i dag«

Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det fødevaresystem, som vi kender i dag, lød budskabet fra Klimarådet, da det fremlagde sin nye rapport.

Det nytter ikke noget at skrue på knapperne i det nuværende fødevaresystem - der er behov for en gennemgribende ændring, hvis landbruget skal bidrage til Danmarks klimamålsætning.

Det fastslog professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet, da rådets nye klimarapport blev fremlagt mandag.

"Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det system, som vi kender i dag, men at vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes, end det er i dag, og vi er nødt til at sætte det arbejde i gang snarest muligt," sagde hun.

"Vi skal allesammen lære at spise mere klimavenligt. Vi skal bruge vores ressourcer, som om de var vores penge," tilføjede hun.

Den politiske målsætning lyder, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine nettoudledninger af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at Danmark er langt fra at nå dén målsætning ved hjælp af den nuværende politik, og regeringen har da også bebudet en klimahandlingsplan senere på året, der skal sætte fart i den grønne omstilling.

For landbrugets vedkommende ses det største reduktionspotentiale ved udtagning af lavbundsjorder, mens der også på kort sigt er tiltag, som kan implementeres allerede nu og give en effekt. Det drejer sig om ændret foder til kvæg for lavere metangasudslip, forbedret gyllehåndtering og en omlægning af produktionsarealer til mere skovlandbrug, flere vedvarende græsarealer og øget dyrkning af energiafgrøder.

"Landbruget er et af de steder, hvor der er store udfordringer med emissionerne, det er primært emissioner som metan og lattergas fra komplekse biologiske systemer. Der er ingen lette løsninger, som lige kan fjerne de emissioner. Alligevel er det jo vigtigt at gøre noget i landbrugssektoren," sagde Marie Trydeman Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

I forbindelse med pressemødet spurgte flere medier ind til afgiften på drivhusgasser, om den kunne være lavere, om målet kan nås uden en afgift, og om det overhovedet er realistisk at få politikerne med på idéen.

"Vi ville ikke have foreslået det, hvis ikke det var realistisk," sagde rådets formand, Peter Møllgaard, som modsvar.

"Den (afgiften, red.) er en nødvendighed, for at sikre at vi når de 70 pct. Ønsker man fra politisk side at nå målet, er det ikke realistisk med en lav CO2-afgift, så skal den stige over tid. Det er en meget essentiel del, at omstillingen bliver understøttet af en bred drivhusgasafgift," tilføjede han.

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker hos Danmarks Statistik og rådsmedlem, supplerede:

"Ganske mange af lande i Nordeuropa har forøgelser i enten CO2-aftgifter eller drivhusgasafgifter undervejs. For eksempel i Holland. Det er ikke milevidt fra det, vi taler om her."

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur