Annonce

Annonce

Der bliver høstet græs på marken

Det vil kræve mere forskning og testforsøg, før det nye græsprodukt vil have opnået godkendelse som human ernæring. Dernæst skal det sættes i produktion, før forbrugerne kan finde det på hylderne ude i supermarkederne. Men det er ikke længere utænkeligt, at også vi mennesker en dag vil kunne spise græs. Det er blot et spørgsmål om tid. Foto: Karen Munk Nielsen

Græs er det nye spisekammer for dyr – og sandsynligvis også mennesker

Aarhus Universitet er sammen med forskere herhjemme og rundt om i Europa lige så stille ved at revolutionere fødekæden for dyr og mennesker.

Af: Anne Sarah Weimar, journalist

Nytænkning. Det er det, der skal til, hvis man spørger det team af forskere på Aarhus Universitet, der siden 2014 har brugt tiden på at kigge særligt grundigt på, hvordan landbrugsarealerne vil kunne producere mere bæredygtigt dyrefoder.

Selv tørveland, som er vanskelige at anvende, ser ud til at kunne ændre menukortet for grise, fjerkræ og køer, som i dag især fodres med bl.a. sojapiller, ærter, majs og hvede.

I og for sig er det ikke særlig underligt, at der kradses i jorden – bogstavelig talt. Stigende fødevarepriser, stor efterspørgsel på dyrefoder og på plantebaseret menneskeføde samt miljø- og klimaudfordringer burde være grund nok til, at landbruget må tænke i bæredygtige alternativer. Faktisk har man siden 2. Verdenskrig forsøgt at lokalisere en metode, hvor man vil kunne anvende græs mere optimalt.

En stille revolution

Men det nye er, at Aarhus Universitet sammen med forskere herhjemme og rundt om i Europa lige så stille er ved at revolutionere fødekæden for dyr og mennesker.

Forarbejdningen

Græsset hakkes og presses i en slags stor ”slowjuicer”. Græsset deler sig i en pulp og en juice, hvor proteinet til grisefoder bliver udvundet, efter at det har været varmet op til 80 grader.

Efter presningen, får man en græspulp. Pulpen, der består af bl.a. fiber (cellulose) kan anvendes som foder til køer, til produktion af biogas eller indgå i bl.a. stof, papir, byggematerialer og bioplast.

Efter opvarmningen og udvinding af protein, får man et flydende restprodukt, der kan anvendes som biogas og give gødning tilbage til marken.

Ved at anvende græs, kløver og lucerne ser det ud til, at man nu har et gennembrud, så de grønne afgrøder vil kunne udnyttes langt bedre end hidtil til især dyrefoder ved hjælp af teknologi.

Kort fortalt kan man nu trække så meget protein ud af græs, at det fungerer som foder for grise, der ellers ikke ville have ret meget gavn af de grønne strå.

»Der er faktisk ikke noget negativt at sige om ved denne udnyttelse af græs. I de forsøg, vi har kørt på grise, kan vi uden problemer udskifte soja med græs som dyrefoder,« siger adjunkt Lene Stødkilde-Jørgensen.

Sammen med sin kollega professor Søren Krogh Jensen, begge fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er man lige nu ved at analysere, hvordan græs i pulverform fungerer for grise.

Der går mindst fem år

Et forsigtigt gæt er, at det ser rigtig godt ud. Dyrene trives og vokser, som de skal.

»Det vanskelige er egentlig, at græsset helst skal forarbejdes allerede samme dag, det er høstet,« fortsætter Lene Stødkilde-Jørgensen.

Selvom teknologien har været anvendt i praksis i nogen tid, anslår de to forskere, at der vil gå mindst fem år før Danmark vil kunne levere græspulver nok i foderblandingerne ude i de danske landbrug.

Det fremtidige foder vil realistisk set kunne indeholde 10 pct. græspulver. Først på listen over mulige aftagere står især de økologiske landmænd, som allerede nu efterspørger alternativer til f.eks. økologiske sojafoder.

»Egentlig er det både styrken og svagheden ved den nye teknologi, at den kræver store investeringer. Selvom landmændene tager godt imod den nye teknologi, er spørgsmålet altid, hvem der skal høste mest i den cirkulære bioøkonomi. Men når det er sagt, så vil det vil det være oplagt for Danmark at investere i, netop fordi vi både har landbrugsjord nok, er dygtige til at producere græs og fordi potentialet er meget stort,« tilføjer Søren Krogh Jensen.

Græs til mennesker

Samme optimisme deles af Morten Ambye-Jensen, der er lektor på Institut for Bio-og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

»Teknologien, der bl.a. indgår i EU-projektet, GO-GRASS, kan virkelig blive en ”game changer” indenfor bæredygtig optimering og udvidelse af proteiner hentet lige udenfor stalddøren,« fortæller han.

Forbrug af soja

Danmark importerer hvert år 1,6 -1,7 mio. ton soja. Københavns Universitet anslår, at kun 20 pct. af sojaskrå, der anvendes som proteinfoder, kommer fra certificerede afskovningsfrie områder. Soja kan gro i Danmark, men det giver ikke det store udbytte.

Lige nu produceres der 7.000 ton græspulver, som fortrinsvis sælges til økologiske landbrug. De bruger ca. 50.000 ton foder om året. Det anslås, at græsproteinpulveret vil kunne erstatte soja i de økologiske landbrug, og fungere som tilskud i den øvrige landbrugsproduktion.

Proteinpulveret indeholder 50–60 pct. protein.. Til sammenligning indeholder sojaskrå og sojamel normalt kun 48 pct. protein.

Kilder: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, BioRefine, Morten Ambye-Jensen, Landbrug og Fødevarer

Hans vurdering er, at resultaterne fra Aarhus Universitet samt de to - indtil videre - kommercielle bioraffinaderier, BioRefine Denmark A/S og Ausumgaard i Jylland, er så lovende, at man inden for godt fem år vil kunne udbrede produktionen betydeligt.

10–20 nye raffinaderier vil kunne dække behovet i Danmark, som dermed helt vil kunne erstatte soja i de økologiske landbrug. Desuden vil græspulveret kunne indgå som en væsentlig ingrediens i de foderblandinger, de konventionelle landbrug vil kunne anvende i fremtiden.

»Sagen er, at vi ikke kan optimere mere på den landbrugsproduktion til dyrefoder, der allerede er koncentreret omkring majs og hvede. Timingen er derfor perfekt for græsudnyttelsen, også fordi der er en masse miljøfordele. Landbruget er i forvejen optaget af at begrænse to væsentlige ting: Pesticidforbruget – som kan resultere i, at der siver skadelige stoffer ned i grundvandet. Dertil kommer den uhensigtsmæssige nitratudvaskning, der kan betyde et øget næringsindhold i vores farvande og som kan forurene drikkevandet. De to grunde kunne alene være årsag nok til at have mere græs. For at kunne anvende proteinpulveret fra græs i fødevarer vil man være nødt til at kunne producere det i en højere kvalitet, end tilfældet er i øjeblikket. Men det er ikke en umulig opgave,« fortsætter Morten Ambye-Jensen.

Vil fjerne græssmag

Han tilføjer dog, at man endnu mangler mere forskning for bl.a. at eliminere den stærke græssmag, der er så karakteristisk, for at græs vil være egnet i human ernæring.

Fokus på at producere dyrefoder lokalt lander fint i de politiske målsætninger, man har i Danmark for at begrænse især import af sojaskrå, som i vid udstrækning er miljøbelastende både ift. produktion og transport.

De nærproducerede løsninger - eksempelvis flerårige afgrøder som græsser og kløver, der tilmed kan samle kvælstof og kulstof, tiltrækker sig ligeledes stor opmærksomhed både hos producenter og forbrugere. Derudover er der en lang række interessenter, som vil kunne drage fordele af den nye teknologi, såsom biogasindustrien, foderindustrien, frøfirmaer, fødevareindustrien, der dog alle på hver sin måde skal have raffineret de nye græsprodukter, så de passer til slutbrugerne – dyr som mennesker.

Det vil dog kræve mere forskning og testforsøg, før det nye græsprodukt vil have opnået godkendelse som human ernæring. Dernæst skal det sættes i produktion, før forbrugerne kan finde det på hylderne ude i supermarkederne. Men det er ikke længere utænkeligt, at også vi mennesker en dag vil kunne spise græs. Det er spørgsmål om tid nu.

Men teknologien rækker også videre end til at ”slowjuice” græs.

»I virkeligheden er potentialet endnu større. I udviklingslandene vil man kunne bruge den teknologi, vi anvender nu, til f.eks. at omdanne kassavablade, der ikke bruges til noget i øjeblikket. Det samme gælder de invasive vandhyacinter, der gror som ukrudt i flere steder rundt omkring i verden, bl.a. i Victoriasøen, på Nilen og i Indien. Mange af de ”grønne” ressourcer, der findes rundt omkring i verden kan anvendes langt bredere, fordi proteinet kan trækkes ud og med tiden kunne indgå i både dyrefoder og som proteintilskud i mad til mennesker,« siger Morten Ambye-Jensen.

Flere artikler fra samme sektion

EU-kommissær vil ikke ændre antibiotikaregler

EU vil ikke ændre eller dispensere for reglerne om veterinære lægemidler trods dansk bekymring for stigende antibiotikaforbrug. Det viser en aktindsigt, som Maskinbladet har fået.

09-08-2022 2 minutter EU

Miljøstyrelsen giver dispensation til brugen af endnu et forbudt pesticid

Danske landmænd må i en periode i år bruge pesticidet pyraflufen-ethyl i kartofler, selv om det ikke er godkendt. Miljøstyrelsen har nemlig endnu en gang givet dispensation til brug af et ellers forbudt pesticid.

12-07-2022 3 minutter Pesticider

Dyrevelfærd i økologien: Der er fortsat plads til forbedring

Økologisk Landsforening har talt varmt for at sende dyr ud på græs og give dem rum til at udleve en mere naturlig adfærd. Udelivet rummer dog også farer for dyrene.

05-07-2022 9 minutter Dyrevelfærd