Annonce

Annonce

En mand står i en skov og ser på et træ

Jo mere, vi lærer om forholdene mellem mennesker og resten af livet på Jorden, desto tydeligere bliver det, at vores samfund, økonomi og civilisation er forankret i et hav af forbindelser, og at disse har afgørende betydning for vores velfærd og sikkerhed. I vores moderne afkoblede samfund er den sandhed ofte overset. Foto: Colourbox

Mange vil opgøre dyrenes værdi i penge, men i virkeligheden afhænger vores liv af dem

ESSAY: Vi mennesker har mistet forbindelsen til dyrene og den naturlige verden og har glemt, hvor afgørende selv de mindste dyr er for vores livsgrundlag. Vi er nødt til at genskabe vores forbindelse til naturen.

Dette er en forkortet version af ét af i alt 19 essays fra den nye samling 'What Have Animals Ever Done For Us?', som er indsamlet og udgivet af dyreværnsforeningen RSPCA. Hvert essay taler for en påtrængende gentænkning af menneskets forhold til dyr. De kommende uger bringer Økologisk Nu med tilladelse fra RSPCA en del af disse essays.

Af: Tony Juniper, formand for Natural England

Når man bliver bedt om at vurdere værdien af dyr, tænker mange først og fremmest på penge. For eksempel blev prisen på hunde under Covid-19-pandemien et populært samtaleemne.

Enkelte andre vil måske tænke på den mindre håndgribelige, men stadig meget ægte værdi, som de sætter på deres forhold til kæledyr, især dyr som katte og hunde.

De færreste vil øjeblikkeligt tænke på, hvordan hele vores civilisation hviler på dyrene. Faktum er dog, at vores samfund og økonomi er bundet sammen af et natursystem, der er opretholdt af dyrenes aktiviteter, og uden dem ville vi ikke være her.

Dyrene er på et utal af måder vitale for, at biosfæren fungerer. Deres interaktion med planter, svampe og mikrober understøtter de betingelser, som vi, sammen med alt andet liv, afhænger af.

For eksempel er de store hvaler, der sidder på toppen af havets fødekæde, en del af nogle af de mest fundamentale processer, der former betingelserne i vores verden. De spiser andre havdyr, heriblandt krill, og i den proces tager de næringsstoffer fra det dybere hav og frigør dem via deres fæces i havet, hvor de gøder planktonalgerne.

I takt med at plankton vokser, trækker de CO2 ud af atmosfæren og frigør ilt som et biprodukt; på den måde begrænser de CO2-koncentrationen og supplerer op med ilt til et niveau, der understøtter dyrelivet.

Den samme fotosyntetiske plankton, som får sin energi fra solen, er også en vigtig fødekilde, som nærer resten af havlivet inklusive fisk og i sidste ende altså hvaler. Noget planteplankton frigør også en gasart kaldet dimethylsulfid, der er vigtig for skydannelsen, som understøtter dannelsen af ferskvand på land.

De seneste årtier er vi blevet besatte af pesticider, men sangfugle, flagermus og andre gavnlige insekter som mariehøns giver en værdi på flere milliarder dollars hvert år, når de afholder bladlus, larver og andre skadelige insekter fra at æde og ødelægge afgrøderne.

De tropiske regnskove er et andet stort og særdeles vigtigt system, som fjerner CO2 fra atmosfæren. Selvom vi har en tendens til først at tænke på skovenes træer, er disse komplekse økosystemer holdt sammen af pollenspredende insekter - en form for insektlim. Myriaden af planter, som lever i disse fugtige, varme skove, er næsten alle bestøvet af bier, hvepse, myrer, sommerfugle og biller (og nogle af fugle og flagermus).

Regnskovens planter giver frugter, dyr spiser dem, og i den proces flytter de frø rundt i skovene. Aber, fugle, elefanter og tapirer er blandt de skabninger, der spreder frø, og via deres fordøjelsessystem sætter de gang i frøspiringen. Pollen- og de frøspredende forhold er undervurderede, men særdeles vigtige aspekter af kulstofkredsløbet og den klimastabilitet, der er så vigtig for menneskets samfund og den økonomiske velfærd.

Regnskove spiller også en vigtig rolle i at sikre en global vandforsyning, da de fungerer som kolossale pumper, der hælder milliarder af ton fordampet vand ud i atmosfæren hver eneste dag - alene 25 mia. fra Amazonas. I luften bliver vandet transporteret som vanddamp, der kan give regn flere tusinde km væk, og dermed vande landbrug, som forsyner mennesker med mad.

Det er nemt at overse den fundamentale rolle, som dyr, såvel store som små, har i alt dette. Mange skabninger har også en mere konkret værdi for os. Adskillige af de fødevareafgrøder, vi dyrker, er afhængige af bestøvning fra dyrene, primært fra vilde insekter.

De seneste årtier er vi blevet besatte af pesticider til at bekæmpe skadedyr, men sangfugle, flagermus og andre gavnlige insekter som mariehøns giver en værdi på flere milliarder dollars hvert år, når de afholder bladlus, larver og andre skadelige insekter fra at æde og ødelægge afgrøderne. Ny medicin til at behandle hiv-infektioner er blevet udvundet af frøer, som lever i skovene og æder insekter, og sommerfuglevinger har inspireret udviklingen af en mere effektiv solcelleteknologi.

Vi mennesker er lige så meget skabninger af naturen som fugle og bier.

Det minder os om, hvordan naturlig selektion kan vise en løsning på mange af de udfordringer, som vi står over for i den moderne verden. Vores forhold til dyr spiller også en rolle for vores risiko for at blive eksponeret for sygdomme. Eksempelvis var der - før et skarpt fald i 1990'erne - omtrent 40 mio. gribbe på det indiske subkontinent, som spillede en afgørende økologisk rolle, fordi de åd de rådnende kadavere af døde dyr.

Siden faldt bestanden drastisk, hvilket man senere fandt ud af skyldtes en udbredt brug af den inflammatoriske medicin diclofenac, som blev brugt til at behandle dyr i landbruget. Et resultat af det var, at de 12 mio. ton kød, som disse fugle hvert år åd, pludselig var tilgængeligt for andre ådselædere: Indiens bestand af vilde hunde steg kraftigt, i takt med at gribbene forsvandt, hvilket førte til tusindvis af dødsfald forårsaget af rabies.

Jo mere, vi lærer om forholdene mellem mennesker og resten af livet på Jorden, desto tydeligere bliver det, at vores samfund, økonomi og civilisation er forankret i et hav af forbindelser, og at disse har afgørende betydning for vores velfærd og sikkerhed. I vores moderne afkoblede samfund er den sandhed ofte overset.

Værdien af dyr er først og fremmest anset som en handelstransaktion enten i form af markedspriser eller utilitaristiske værdier, for eksempel som mad. Hvis vores civilisation skal overleve og trives, er vi nødt til at ændre vores kollektive perspektiv fra primært at være en selvcentreret art med behov og interesser, som skal opfyldes, til at se os selv som en del af et større naturligt system, som vi bærer et ansvar for.

Det er ikke kun en etisk dagsorden, et spørgsmål om det ansvar, vi har over for andet liv, men også et spørgsmål om overlevelse, for hvis vi ønsker fortsat at bo på Jorden, er vi nødt til at genetablere og beskytte de livsunderstøttende systemer.

En måde, hvorpå vi rent praktisk kan ændre vores opfattelse af krisen på, er ved at genskabe forbindelsen med det væld af liv, der understøtter os.

For mange mennesker, især dem, der bor i byerne, kan det være en sjældenhed eller endda ikke-eksisterende at have meningsfyldt kontakt til naturen. Løsningerne på den mangel kan for eksempel være at introducere undervisning i naturen i skolerne, at etablere køkkenhaver hvor folk kan dyrke mad, at skabe rekreationsområder i og rundt om byerne med mere vild natur og etablere gå- og cykelruter for at tilskynde til aktiv transport i grønne omgivelser.

Vi mennesker er lige så meget skabninger af naturen som fugle og bier. At huske på det i vores dagligdagsliv vil hjælpe os med at genskabe vores ødelagte forhold med resten af skabningerne og blive en positiv indflydelse ikke kun på dyrene, men også os selv.

Flere artikler fra samme sektion

Børn elsker dyr. Så hvad går galt?

ESSAY: Børn værdsætter dyr langt mere, end voksne gør. Deres verden er fyldt med bamser, Gurli Gris og alskens dyr, men når de vokser op, mister de forbindelsen til naturen og lærer aldrig, hvor kødet kommer fra.

06-07-2022 11 minutter Debat,   Dyrevelfærd

Folkets økologi

FORPERSONENS ORD: Den økologiske bevægelse skal have vokseværk. Det er en vision og mission, at økologien skal vokse, og derfor skal vi ud blandt folk.

06-07-2022 4 minutter Økologisk Landsforening,   Debat

Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!

BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

30-06-2022 3 minutter