Annonce

Annonce

Biogasanlæg ses bag en mark

Udvidelsen af Linkogas' bioanlæg i Tornum har kostet 115 mio. kr. Det er ikke det pågældende anlæg, der ses på billedet. Foto: Colourbox

Udvidelse af nyt biogasanlæg er en håndsrækning til økologer

Et biogasanlæg nær Rødding bliver det første fællesejede anlæg med en ren økologisk linje.

Fredag indvies udvidelsen af Linkogas' biogasanlæg i Tornum nær Rødding. Udvidelsen har kostet 115 mio. kr. og omfatter blandt andet etableringen af et økologisk anlæg, der kommer til at køre adskilt fra det eksisterende anlæg. 

Dermed bliver anlægget det første fællesejede biogasanlæg i Danmark, der etablerer en økologisk linje, skriver jv.dk.

Den økologiske afdeling er klar fra oktober, og omtrent 20 økologer har indgået en aftale med Linkogas. Det nye økologiske anlæg består af en modtagerhal, tre forlagertanke, tre rådnetanke, fem efterlagertanke, et hygiejniseringsanlæg, et luftrensningsanlæg og et glashus.

Ifølge energy-supply.dk kan anlægget aftage 200.000 ton om året.

Danske Banks landechef for landbrug Pernille Stenstrup Christiansen foretager den officielle indvielse, og der vil desuden være taler af folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), borgmester Egon Fræhr (V), formanden for Biogasbranchen, Henrik Høegh og projektrådgiver Jesper Arendt Andersen.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø