Annonce

Annonce

Grødskæring ved Assens

Det er nu dokumenteret, at en ny grødeskæremetode der trækker uønsket bevoksning op med rode, kan hjælpe med at sikre vandgennemstrømning og samtidig styrke biodiversiteten. Foto: Kurt Beck, HedeDanmark

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

Det er især et specielt værktøj, der kan opereres fra en traktor eller et bæltekøretøj på kanten af åløb, der har vist sig at være en god løsning.

Værktøjet er en ”pincetgrab” for enden af en lang kran, der kan rive de stivstænglede sumpplanter op med rode. Redskabet forholdsvis nyt, og har været brugt før, men nu er den gennem fire år testet i  det store forskningsprojekt, der blandt andet involverer Aarhus Universitet, HedeDanmark, ESP og Assens Kommune.

”Forsøget gør, at vi her fire år senere står med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel for både miljøet og for landmændene”, fortæller Jannik Seslef, projektleder i Assens Kommune.

Forsøgene er lavet over fire år i 65 vandløb i Assens Kommune. Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man indledningsvis fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter, der i mange af vandløbene danner tætte bevoksninger på vandløbenes bund. Det skaber plads og giver lys på vandløbenes bund, og giver dermed undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene. Og med dem kommer der også flere vårfluer, døgnfluer, slørvinger, samt en bedre fysisk vandløbskvalitet.

Planterne kan fjernes manuelt eller ved hjælp af en pincetgrab, som er monteret på en traktor eller lignende, men det er altså først nu med forsøget, at der er valide data for effekten.

Pincet-grebet monteret på enden af et greb på et bæltekøretøj
Pincet-grebet monteret på enden af et greb på et bæltekøretøj. Foto: Kurt Beck, HedeDanmark

”Vi har på den måde udskiftet planter med stor negativ indflydelse på vandføringsevnen og begrænset betydning for miljøtilstanden med planter med stor positiv indflydelse på miljøtilstanden og begrænset negativ betydning for vandføringsevnen” siger Bjarne Moeslund, Senior Specialist i Akvatisk biologi og økologi i WSP Danmark.

Efter denne indledende ændring af grødetilstanden kan vandløbene vedligeholdes/grødeskæres gennem mere sædvanlig praksis, hvor det er en overkommelig opgave at fjerne fornyet opvækst af stivstænglede sumpplanter og samtidig – om nødvendigt – justere forekomsten af vandplanter.

”Forsøgets resultater giver fremadrettet mulighed for en mere målrettet grødeskæring, hvor vi kan målrette indsatsen mod de steder, hvor den giver mest værdi. Vi vil som vandløbsentreprenør få bedre muligheder for at bringe vores faglighed i spil, når ikke bare der skal skæres fra kant til kant, men når der fokuseres mere på, hvordan og hvornår der skæres grøde. Forsøget viser også, at maskinkraft også fremadrettet vil være et værktøj, der skal bruges i vores vandløbsvedligeholdelse. Metoderne er en smule dyrere end de hidtil mest benyttede, men det skyldes, at den kræver en højere grad af faglighed”, fortæller Kurt Beck, Landskabskonsulent hos HedeDanmark.

Du kan læse mere om projektets resultater her.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet