Annonce

Annonce

Økologiske løsninger er kendetegnet af en holistisk tilgang. Det er ikke en enkelt faktor, der er årsag og løsning på problemet, men flere faktorer og flere handlinger. Udfordringen er at sætte ord og handling på den gode løsning, skriver Erik Kristensen. Foto: Karen Munk Nielsen

Jeg vendte om, da tvivlen begyndte at nage

FAGLIGT TALT: Planterne hos en landmand mistrivedes, så jeg tog en jordprøve og kom derefter med et forslag til forbedring. Men på vej hjem nagede tvivlen mig. Var det en god løsning, jeg havde foreslået? Var det en økologisk løsning?

Marktur. Jeg tager støvlerne på, og vi vandrer sammen til åstedet. Planterne står med oprette rødlige stængler og mistrives. Jeg plukker et par blade og kan konstatere, at det er fosformangel.

Jeg tager en jordprøve og foreslår at tildele noget fosfor i form af kød- og benmel eller struvit. En udgift for landmanden, men også en indtægt i form af forventet højere udbytte og sundere planter. Jeg skriver en konsulenterklæring og pakker støvlerne ned i bagagerummet. End of story.

Men på vej hjem i bilen nager tvivlen mig. Var det en god løsning? Var det en økologisk løsning?

Traditionelle løsninger er kendetegnet ved at gøde planterne, mens økologiske holder sig til at gøde jorden.

I jord er fosfor meget lidt bevægelig og hårdt bundet. Ville den gode løsning være at stimulere planternes rodtæthed og fremme mykorrhizasvampen? Netop svampene har jo evnen til at frigive og transportere hårdt bundne næringsstoffer via deres hyfer og gøre dem biotilgængelige. Og biotilgængelighed er et nøgleord i økologisk dyrkning.

Det handler ikke om, hvor meget fosfor jorden indeholder, men om hvor meget fosfor der recirkuleres i jordens organiske pulje. Det handler om, hvilke planter der succesfuldt interagerer og via fælles rodmasse får frigivet og fordelt en større andel af fosfor. Det handler om jordens levende biomasse, og hvilken mangfoldighed der kendetegner denne.

Jeg vender bilen og får trykket lidt for hårdt på el-pedalen - nu skal der handles. Kompost med et højt indhold af VAM-sporer spredt i et tyndt lag, kombineret med såning af en bælgplante mellem rækkerne udgør nu min second opinion.

En udgift for landmanden, men også en indtægt i form af forventet højere udbytte og sundere jord.

Hvad er det, jorden mangler for at kunne levere den fosfor, planterne har behov for, er det egentlige spørgsmål. At tildele mere fosfor er næppe en holdbar løsning i et større miljøfølsomt perspektiv. Men at fremme det liv i jorden, som kan klare denne opgave synes at være tættere på økologiens principper.

Økologiske løsninger er kendetegnet af en holistisk tilgang. Det er ikke en enkelt faktor, der er årsag og løsning på problemet, men flere faktorer og flere handlinger. Udfordringen er at sætte ord og handling på den gode løsning.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet