Hedebølger er blevet længere og mere intense

Hyppigheden og varigheden af hedebølger er øget markant siden 1950'erne, i takt med at den globale temperatur er steget.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature. Her har forskere har undersøgt udviklingen i hedebølger på såvel regionalt som globalt niveau. 

Samtidig har de regnet på en faktor betegnet som akkumuleret varme - altså hvor meget varme, der er i den enkelte hedebølge og i løbet af en sæson. Også dette tal er stigende.

"Vi har ikke kun set flere og længere hedebølger verden over i de seneste 70 år - tendensen er også accelereret mærkbart," siger studiets hovedforfatter, dr. Sarah Perkins Kirkpatrick, fra ARC Centre of Excellence for Climate Extremes ifølge phys.org.

Den akkumulerede varme er steget mellem 1-4,5 grader celsius per årti - i nogle regioner som Mellemøsten og dele af Afrika og Sydamerika er stigningen per årti helt op imod 10 grader. Desuden har de fleste regioner oplevet mindst én ekstra dag med hedebølge per årti mellem 1950-2017 - nogle regioner har fået op mod fem ekstra hededage per årti.

Nordeuropa er også ramt

For Nordeuropas vedkommende er antallet af dage med hedebølger steget med 1,23 dag per årti og den akkumulerede varme er øget med 2,92 grader.

Kun den centrale del af Nordamerika har undgået en signifikant ændring af hedebølger.

"Den dramatiske regionale ændring i hedebølger, som vi har observeret de seneste 70 år, og det hastigt stigende antal hændelser er utvetydige indikatorer på, at global opvarmning er her og accelererer," siger dr. Sarah Perlins Kirkpatrick.

"Dette studie er blot det seneste i rækken af evidens, der bør være et opråb til politikerne om, at øjeblikkelig handling er påkrævet, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser af global opvarmning. Tiden med inaktivitet er ovre," tilføjer hun.

Risiko for tørkesomre som den i 2018

I sidste uge udtalte plantechef fra ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) Claus Østergaard, at mens det varme, tørre vejr er godt for høsten, giver det udfordringer for dyrkning af majs og såning af vinterraps, efterafgrøder eller kløvergræs.

Ifølge forskningsinstituttet World Weather Attribution (WWA), der undersøger sammenhængen mellem klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser, var hedebølgen og tørken over Danmark i 2018 op mod fem gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringer. WWA's analyse er dog ikke fagfællebedømt og blev udarbejdet, mens tørken stod på.

Et andet studie fra ETH Zürich konkluderede, at 2018-tørken i Europa ikke kunne være sket uden global opvarming, og studiets hovedforfatter, Martha Vogel, advarede om, at hvis den globale gennemsnitstemperatur når 2 grader celsius, vil alle somre fremover blive som den i 2018. Ved en opvarmning på 1,5 grader falder risikoen til 25 pct. 

Den globale opvarmning har indtil videre nået omkring 1 grad i forhold til det førindustrielle niveau.

Tørken i 2018 endte med at koste dansk landbrug 4,1 mia. kr.