Annonce

Annonce

En maskine er ved at høste majs

Gyllen placeres i en ’pølse’ 12 cm nede i jorden, og majsen sås i ca. 6 cm’s dybde lige ovenover, så de spæde planter får maksimal gavn af næringsstofferne. Foto: Joachim Kjeldsen

GPS-placeret gylle hjælper majsen i gang

VIDEO: Maskinstationer, der kan placere gylle med GPS, hjælper f.eks. økologisk majs med at gro og vinde over ukrudtet. En ny video fra Økologisk Landsforening tager emnet op.

Majs er en af de økologiske afgrøder, der om foråret ofte har svært ved at konkurrere med ukrudtet. Ud over at være flittig med radrenseren, kan man forsøge at styrke majsens egen konkurrenceevne ved at sørge for, at majsen får mest mulig gavn af gødningen og ukrudtet mindst mulig. 

Det er filosofien bag GPS-placeret gylle, hvor en streng gylle lægges i 12 cm’s dybde samme sted, som såmaskinen senere placerer majskernerne i 6-8 cm’s dybde. Dermed får majsplanternes rødder hurtigt adgang til næringsstofferne, mens ukrudtsplanterne skal lede længere efter dem.

"Metoden har størst effekt, hvor forfrugten er korn. Der er slet ikke tvivl om, at den har effekt der," siger Lisbeth Knudsen, planterådgiver i ØkologiRågivning Danmark.

I en ny video – GPS-placeret gylle til majs- fra Økologisk Landsforening, fortæller Lisbeth Knudse om metoden, og vi ser majsplanter med og uden gylleplacering fra en afprøvning i praksis. 

Videoerne er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø