Annonce

Annonce

En fod i en gummistøvle står oven på vinterrug

Sådan ser den perfekte rug til afgræsning ud: Kort og fuld af friske blade. Ud over rug er der sået frø af kløver og græsser, som efter nogle måneder vokser op og overtager rugens plads. Foto: Hans Lund

Friske grønne rugblade smager sødt – og køerne er vilde med dem

Mange økologiske mælkeproducenter dyrker vinterrug – ikke for at høste kornet og sælge det til møllerne, men for at tilbyde deres køer en lækker afveksling til kløvergræsset.

Det typiske foder for økologiske malkekøer er kløvergræs, men de senere år er det blevet almindeligt også at så vinterrug om foråret i nogle af markerne og lade køerne afgræsse det.

"Man kan ikke dyrke kløvergræs efter kløvergræs i uendeligt mange år. Jorden skal have en pause fra kløver ind imellem, og græsmarker bliver 'trætte' efter tre-fire år og skal pløjes om og sås på ny. Her er rug en god afgrøde at veksle med, fordi den vokser hurtigt, egner sig til afgræsning og er en god afgrøde at lægge nyt kløvergræs ud i," forklarer Hans Lund, der er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark og en af 'opfinderne' af rug til afgræsning.

Køerne er vilde med de friske, grønne rugblade, fortæller han.

"Oprindeligt testede vi forskellige kornarter, men køerne foretrækker tydeligt rug frem for de andre. Rug er meget sukkerholdigt. Hvis man prøver at tygge på et græsstrå og derefter et grønt blad fra rugen, forstår man, hvorfor de fleste køer er vilde med rugen."

Rugbladene smager bedst, når planterne busker sig. Rug skal græsses af hver 3.-6. dag og gerne helt kort, så bladene bevarer den gode smag, og så planterne ikke bliver angrebet af svampesygdomme.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg