Førerløs robot formerer sig i økologiske landskaber

I naturskønne omgivelser ved Klejtrup i Midtjylland er en såmaskine nu i gang med at tilså en rapsmark for Tjele Gods. Det er der egentlig ikke noget usædvanligt i.

Hvad der er usædvanligt er, at maskinen ikke har nogen fører, og at den er kører 100 pct. på solenergi via solceller monteret på taget.

Med 900 meter i timen trisser den lydløst rundt og lægger frø så præcist i jorden, at den efterfølgende med to centimeters nøjagtighed altid ved, hvor hvert eneste rapsfrø – og senere rapsplanten - befinder sig på marken.

Når maskinen er færdig med at tilså marken, bliver det dens egen opgave med stor præcision at radrense mellem planterne med robotstyrede knive. I roemarken hakker den desuden mellem de enkelte planter.

Kunne ikke se forskel

På Tjele Gods har driftschef Steffen Rohde Døssing ansvaret for driften af den selvkørende og klimavenlige ’Farmdroid’, som nu har kørt hos dem i to år.

»For vores vedkommende gav det kanonafgrøder sidste år, og vi havde generelt rigtig godt foder til køerne,« siger Steffen Rohde Døssing.

Farmdroiden såede og rensede sukkerroer, der indgik som del af foderet til godsets mange malkekøer. Og sidste år holdt den roemarken så ren, at man ikke kunne se forskel på den økologiske roemark på Tjele Gods og naboernes sprøjtede marker.

»Markerne var lige rene, og en af de største udfordringer for roer, er jo at holde ukrudtet væk,« siger Steffen Rohde Døssing.

»Det var en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi for at lykkes med det.«

Droider breder sig

Ifølge Yding Smedie og Maskiner, der forhandler ’Farmdroid’ i Danmark, kører der nu omkring 30 droider rundt i det danske økolandskab. Og den sår og plejer flere og flere typer af afgrøder - med den begrænsning at den selv skal så frøene, så den altid ved, hvor planterne står, når den altså senere skal hakke mellem dem.

Det betyder, at den for eksempel ikke kan køre i afgrøder som salater, der skal plantes ud.

»Den bliver først og fremmest brugt til roedyrkning, men også til raps, kål og løg,« siger Leif Jensen, der er specialist i højteknologiske markredskaber hos Yding Smedie og Maskiner.

»Vi har endda også konventionelle landmænd, der har investeret i Farmdroid, blandt andet til produktion af kål,« siger han.

Sår og renser to marker

På Tjele Gods blev dronen først og fremmest købt til at så og rense sukkerroer som en del af foderet til deres økologiske mælkebesætning for på den måde at hjælpe produktionen med at blive mere selvforsynende med foder. Prisen varierer alt efter konfiguration. I dette tilfælde kostede maskinen 600.000 kr. - og der kan søges om tilskud til den.

»Det er jo en god energikilde til køerne og en god mængde cellevægge, du får ind i foderet. Noget let fordøjeligt foder, som egentlig passer rigtig godt sammen med noget græs. For os har det også været noget med at få flere foderenheder af per hektar,« forklarer Steffen Rohde.

Da rækkerne ”lukkede” i roerne omkring Sankt Hans sidste år, altså da bladene voksede sammen og spærrede for lys til ukrudtet, var der ikke længere brug for en Farmdroid i marken. Det passede med, at den i august kunne fortsætte med at tilså en rapsmark, som den passede i efteråret.

I år er den her i august også i gang med at tilså en mark med raps, og Farmdroiden er altså blevet en del af godsets årshjul og kører altså i to marker med afgrøder hvert år.

Ikke uden udfordringer

På Tjele Gods går man nu med overvejelser om at investere i flere Farmdroids og har søgt og fået bevilget økologisk investeringsstøtte til yderligere fire. Men før man foretager investeringen, vil driftsleder Steffen Rohde Døssing se tiden an og vurdere, om de gode resultater også holder over tid.

De skal desuden lære maskinen ordentligt at kende, og den kører ikke 100 pct. selv. For eksempel stopper den med at køre i regnvejr, og der kan opstå andre ting, som betyder, at den skal tilses og startes op igen.

Mens Økologisk Nu var på besøg, måtte Farmdroidens SIM-kort skiftes til et andet teleselskab, fordi der var for dårlig dækning på den nye rapsmark.

»Vi vil godt lige have et par år på testbænken med dem og se, at det første år ikke bare var et fantast-år. Det gav et godt resultat, men vi ved ikke helt, om det skyldtes året, eller måden vi dyrkede det på. Derfor vil vi godt lige have et par dyrkningssæsoner mere igennem for ligesom at se, hvad det var,« siger han.

Han vurderer, at roer og raps nok bliver de eneste afgrøder, Farmdroiden kommer til at arbejde med på Tjele Gods.

»En anden oplagt mulighed var måske majs, men maskinen er jo stadigvæk forholdsvis dyr i forhold til dens kapacitet, og der tror jeg bare ikke, at majsen har høj nok udbyttepotentiale til, at det kan betale sig at bruge den til det.«

Steffen Rohde Døssing er uddannet som konventionel landmand og havde på forhånd tænkt, at han kom til at gå på kompromis med sin faglige stolthed, da han skiftede til et job med økologi på Tjele Gods.

»Det er det første sted, jeg arbejder med økologi, og en af fordommene var jo nok lidt ukrudt og fagligheden i at skulle gå og se på marker, hvor ukrudtet stod højere end afgrøden. Det kan stadig være en udfordring, men det her værktøj virker rigtig godt imod det. Arbejdet med den har været en meget stor tilfredsstillelse. Det er jo fedt at se, at man kan komme af sted med at dyrke den samme afgrøde uden nødvendigvis at skulle bruge kemi, for at lykkes med det,« siger Steffen Rohde Døssing.