Annonce

Annonce

Grise på fold

Hvis danske grise bliver smittet med afrikansk svinepest, vil eksporten til udlandet straks lukke. Fødevarestyrelsen vil derfor nu kontrollere, om landmænd overholder reglerne om hegning og skiltning, som skal være med til at forhindre, at grise bliver smittet. Foto: Malthe Karstensen

Fødevarestyrelsen vil kontrollere grisehegn

Fødevarestyrelsen kontrollerer de kommende måneder om både fuldtids- og hobbylandmænd har hegn om deres grise og vildsvin på friland og skilter med forbud mod fodring.

I april indleder Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne, der løber frem til juli. I den periode kan 150 landmænd med grise forvente at få besøg, hvor Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om de har styr på både den lovpligtige indhegning og skiltning på ejendommen. Reglerne skal være med til at mindske risikoen for, at afrikansk svinepest smitter grise i danske besætninger.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

”Afrikansk svinepest er dødelig for grise, og rammer sygdommen først Danmark, skal udgifterne til bekæmpelse samt tabte eksportindtægter tælles i milliarder. Derfor skal ejere af vildsvin og grise holde dyrene forsvarligt bag hegn, og med skilte informere gæster og forbipasserende om, at det er forbudt at fodre dyrene med madaffald,” forklarer sektionsleder i Fødevarestyrelsen Signe Balslev.

Når der er særlige krav om, at der skal være stød- eller dobbelthegn om grise på friland, er det for at mindske risikoen for at dyrene bryder ud, og dermed kan komme i nærheden af madaffald smidt i det fri eller i skraldespande. Afrikansk svinepest-virus kan nemlig overleve i madaffald, hvis det indeholder eller har været i kontakt med inficeret kød. Afrikansk svinepest er ikke farlig for mennesker.​

Omvendt forhindrer hegningen også, at eventuelt smittede tam- eller vildsvin kan bryde ind til raske dyr.

Afrikansk svinepest har siden 2014 spredt sig fra nabolandene mod øst til flere EU-lande og findes i dag i Bulgarien, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tyskland og Ungarn.

Sygdommen har primært spredt sig med vildsvin, men den store udbredelse skyldes især mennesker, der har medbragt virusholdige fødevarer, som så er blevet ædt af grise eller vildsvin. 

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø