Annonce
Annonce
Hvis man arbejder målrettet med at opbygge kulstof i sin jord, er det ikke noget, der lige sker fra et år til det næste. Foto: Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark
En frugtbar jord er stærkere mod tørken
FAGLIGT TALT: Opbygning af kulstof i jorden har en direkte positiv effekt på jordens evne til at holde på vand og dens infiltrationsevne af vand. Men det kræver tålmodighed at opbygge en frugtbar jord.
Af: Peter Pinstrup, planteavlsrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Tørken har for alvor gjort sit indtog her i 2023 i Danmark. Hele landet er blevet ramt af den hårdeste tørke i rigtig mange år, og vi har i de seneste år set tørke i større eller mindre grad i perioden op til Sankt Hans.
Selvom det mange steder nu er muligt at vande markerne for at sikre udbyttet, så er der også stadig mange steder, hvor det ikke er muligt. Især i de østlige egne er kunstvanding en sjældenhed. Det er også samtidig her, der falder mindst nedbør set over året.
Den nedbør, som falder, kommer i vinterperioden, hvor der er et minimalt behov for det. Det, der kan gøre forskellen et år som i år, er så, hvor god jorden er til at holde på det vand, der kommer uden for vækstperioden.
Her kommer arbejdet med jordens frugtbarhed ind i billedet. Frugtbarhed er et bredt begreb, med det kan deles op i tre overordnede emner; nemlig jordens kemiske egenskaber, fysiske egenskaber og de biologiske egenskaber.
De kemiske egenskaber er reaktionstallet og næringsstofferne. Det kan vi gøre noget ved med tilførsel af kalk og gødning, enten fra husdyr, efterafgrøder eller grøngødning.
De fysiske egenskaber hænger i stor stil sammen med de biologiske egenskaber. Har man ringe egenskaber fysisk i sin jord, så giver man samtidig mikroorganismerne trange kår for at klare sig godt. Arbejdet med de fysiske egenskaber er noget, der kræver lang tid, godt management og tålmodighed.
Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.
Med hensyn til at bruge jordfrugtbarhed som middel mod tørke er det især fokus på, hvordan man får opbygget mere kulstof i jorden, da det har en direkte positiv effekt på jordens evne til at holde på vand og dens infiltrationsevne af vand.
Hvis man arbejder målrettet med at opbygge kulstof i sin jord, er det ikke noget, der lige sker fra et år til det næste. Det tager tid - lang tid - og man vil måske ikke kunne se effekterne de første fem år. Men som nævnt tidligere skal man have tålmodighed.
Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.
Hvis man gerne vil blive klogere på jordfrugtbarhed, og hvordan man kan arbejde mere målrette med det, så udbyder vi i ØkologiRådgivning Danmark til efteråret et to-dags-kursusforløb i jordfrugtbarhed, og hvordan man stiller skarpt på det.
Kurset finder sted tre steder i landet i Jylland, på Fyn og på Sjælland.
Flere artikler fra samme sektion
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.