Annonce

Annonce

Malene Jensen står foran en fold med køer

Malene Jensen glæder sig over, at næsten 55.000 borgere allerede havde booket billet til Økodag, da avisen gik i trykken. Nu håber hun bare på godt vejr, så de sidste pladser bliver besat. Foto: Thor Hampus Bank

De første gårde melder allerede ’alt booket’

Fem af de 46 værtsgårde er allerede fuldt booket, og hvis vejret bliver godt forventer Økologisk Landsforening tæt 150.000 gæster til Økodag.

Tilmeldingerne strømmer ind til Økodag, hvor der i år er plads til ca. 150.000 gæster, og projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening oplyser, at godt en tredjedel af pladserne er booket.

Det populære forbrugerevent ser dermed igen i år ud til at blive et tilløbsstykke. Dagen bliver i øjeblikket markedsført via mælkekartoner og diverse digitale kampagner, og det har fået folk tidligt på banen for at sikre sig en ’gratis billet’.

»Der er allerede fem gårde, som er fuldt booket, så hvis man har ønsker om at komme ud på en bestemt gård, er det en god ide at booke plads nu,« siger Malene Jensen.

Det er tredje år, at hun står i spidsen for Økodag, og hun har erfaring for, at mange venter til efter påske med at bestille, men hun forventer, at der bliver plads til alle, som har lyst til at se køerne danse.

Kirke fylder stor bus

»I år har vi bl.a. fået henvendelse fra Vallensbæk Menighedsråd, som har bestilt en bus med 80 pladser. De skal besøge Tranegård ved Helsinge, og det er fedt, at Økodag på den måde er blevet et udflugtsmål,« siger Malene Jensen, som er blevet kontaktet af flere, der ønsker at få hjælp til at finde den rigtige gård i lokalområdet.

Også et nordjysk ældrecenter er parat til at sende en busfuld ældre borgere til økodag, og det er ifølge Malene Jensen det bedste bevis på, at Økodag rammer bredt.

»Vi har efterhånden mange års erfaring med at arrangere Økodag, og hvor vi tidligere gik meget op i at få flest muligt gæster og slå nye rekorder, har vi år sammen med værterne og deres mejerier fundet ud af, hvor mange gæster der er plads til på hver enkelt gård,« siger Malene Jensen.

Interesse fra Canada

Hun er også blevet kontaktet af det canadiske mejeri L’Ancêtre. Det er Canadas største producent af økologisk ost og smør, som drømmer om at kopiere Økodag.

Det canadiske mejeri er skabt af ti økologer i delstaten Quebec, og mejeriets direktør, Pascal Désilets, har henvendt sig til Økologisk Landsforening for at blive klogere på, hvordan foreningen og de danske mejerier har formået at få succes med at etablere et event som Økodag, der i rekordåret 2015 fik næsten en kvart mio. danske forbrugere til at tage på landet for at se køerne danse.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug