Annonce
Annonce
En simpel vejning af rapsblade kan bruges til at bestemme kvælstofoptaget i efteråret. Foto: Jannie Bak Pedersen.
Biomasseklip baner vejen for præcis kvælstoftildeling i raps
Med et biomasseklip kan man måle, hvor meget kvælstof rapsen har optaget i efteråret og ud fra det optimere gødningstildelingen i foråret.
Det er muligt at komme endnu nærmere kvælstofbehovet i vinterraps med forårsgødskningen. Det sker ved hjælp af målinger af biomassen i det sene efterår, når afgrødens vækst er aftagende. Med målingerne kan man bestemme afgrødens optag af kvælstof i efteråret, og dermed hvor meget der mangler til foråret.
Metoden kaldes biomasseklip. Man klipper alle plantedele af på én kvadratmeter i marken, og vægten af denne biomasse indgår dernæst i en beregning, der viser kvælstofoptaget pr. hektar. Det giver mulighed for at være mere præcis i tildelingen, samtidig med at man bedre kan prioritere forskellige marker i gødningsplanen.
”Vi laver biomasseklip for at optimere gødningstildelingen og for at undgå over- eller undergødskning,” fortæller Mads Juul, planterådgiver ved ØkologiRådgivning Danmark.
Ved hjælp af metoden har ØkologiRådgivning Danmark i videoen herunder målt en markant forskel på efterårets kvælstofoptag i to rapsmarker med henholdsvis korn og kløvergræs som forfrugt. Rapsen vurderes i efteråret at have optaget mellem 23 og 48 kg N pr. ha med korn som forfrugt, mens samme tal i marken med kløver som forfrugt ligger på hele 102 kg N pr. ha.
Der er dermed grundlag for to forskellige gødningsstrategier i de to rapsmarker og formentlig en korrektion af den planlagte gødningstildeling.
Mads Juul håber, at biomasseklip i fremtiden udvikles til flere afgrøder end raps.
”Det kunne være interessant, hvis man kunne bruge biomasseklip i efterafgrøder,” siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer
KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.
Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog
Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.
Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet
Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.