Annonce

Annonce

Enhedschef Søren Steiniche kan næsten ikke vente, til EAT efter planen til efteråret kan indtage det nye køkken i Valby, hvor det bliver muligt at firedoble produktionen af økologisk skolemad til de københavnske folkeskoler.

Københavns Kommune investerer 100 mio. kr. i superkøkken til EAT-konceptet for økologisk skolemad

I efteråret 2024 skal EAT-skolemad efter planen forlade de nedslidte og utidssvarende rammer på Nørrebro og flytte til et 3.000 kvm. stort højteknologisk køkken, som Københavns Kommune er i færd med at bygge for ca. 100 mio. kr.

Siden efteråret 2023 har håndværkerne arbejdet på at opføre et nyt køkken, som er designet til at producere skolemad fra bunden af friske, økologiske råvarer, og ifølge Søren Steiniche, enhedschef i EAT, vil de nye højteknologiske rammer skaber langt bedre forhold for arbejdet med at producere og levere økologiske skolemad til folkeskolerne i Københavns Kommune.

Efter hans vurdering bliver det muligt at firedoble den daglige produktion, når EAT efter planen forlade de nedslidte rammer på Nørrebro og flytte til det nybyggede og højteknologisk køkken i Valby.

»Vi sidder i et meget gammelt og nedslidt hus i flere etager og har et køkken med en kapacitet, som er meget mindre, end det vi gerne vil lave. Det betyder, at vi på de dage, hvor vi har nogle af de mest populære retter på menuen, ofte må melde udsolgt,« siger Søren Steiniche, og kaster et blik på arkitekttegningen, som han har foldet ud på skrivebordet i det nuværende kontor, som ligger i De Gamles By på Nørrebro.

Siden 2002 er den kommunale skolemad i København blevet produceret i Centralkøkkenet i den over 100 år gamle og temmelig kringlet bygning, hvor produktionsapparatet længe har været presset til det yderste. Men der er lys forude.

Går alt efter planen, flytter EAT efter efterårsferien til et nyt og mere rationelt indrettet højteknologisk køkken i en bygning, som også skal rumme EATs ledelse og administration.

Bruger tiden i elevatoren

»I vores nuværende rammer bruger vi næsten mere tid på at køre i elevator end på at lave mad, og der er ingen tvivl om, at maden bliver billigere i det nye og mere fleksible køkken. De nye rammer i ét plan giver os langt flere stordriftsfordele,« siger han om det byggeri, som Københavns Kommune i øjeblikket er ved at bygge i Valby.

»Vi får derfor også i højere grad mulighed for at imødekomme de enkelte skolers behov og ønsker til, hvordan maden skal være. Nogle steder kommer vi til at levere et nærmest fuldstændig færdigt produkt, andre vil gerne selv lave mest mulig fra bunden og inddrage eleverne mere i processen,« siger enhedschefen, som bl.a. ser frem til at få et særligt fermenteringsrum, stegetunnel og produktionslinje til frisk pasta.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage