Annonce

Annonce

Slagteriarbejdere udskærer kød på DC-slagteri i Horsens.

Bæredygtig produktion af økologisk kød bliver i dobbelt forstand et tema, når Friland i næste uge holder temadag og årsmøde i Søften. Foto: Red Star Photography

Friland inviterer til årsmøde og temadag i bæredygtighedens tegn

Velas i Søften danner 23. november rammen for Frilands årsmøde og en tilhørende temadag med fokus på bæredygtighed, som er et af nøgleordene bag selskabets nye strategi.

Som forret til Frilands årsmøde i næste uge har selskabet sædvanen tro planlagt en temadag. Begge dele bliver afholdt hos Velas i Søften ved Aarhus, hvor temadagen i år har fokus på bæredygtighed.

Et brandvarmt emne for landets kødproducenter, som de seneste år er blevet udfordret af klimaagendaen og spørgsmålet om, hvilken placering kødet skal have i den grønne omstilling af fødevareproduktionen.

Det handler også om bæredygtighed, men den økonomiske af slagsen, når Frilands direktør, Claus Hein, på selve årsmødet præsenterer Danish Crown-datterselskabets årsregnskab for 2020/2021 og løfter sløret for Frilands forventninger til det kommende år.

"Vi glæder os til at dele årets resultat med leverandørerne. Samtidig håber vi, at temadagen kan give alle nogle tanker og ideer med tilbage til gårdene. Vi håber på et godt fremmøde, hvor vi vender året, der er gået i Friland og kigger lidt frem imod det kommende år," siger Claus Hein i en besked til andelshaverne.

Han har flere gange tidligere i år luftet ret optimistiske forventninger i forhold til salgsudviklingen for økologisk kød.

Den 1. oktober tog Friland hul på et nyt regnskabsår. Men månedsskiftet markerede også, at moderkoncernen Danish Crown begynder at styre efter en ny strategi, som har fået titlen ”Feeding the Feature.”

”Det handler meget om at skabe mere værdi i produkterne, som vi leverer til forbrugere over hele verden. I strategien for Danish Crown er også Friland tænkt som en stor driver for hele koncernen. Det er vi stolte af, og vi er i den grad trukket i arbejdstøjet for at leve op til dette,” fortalte Claus Hein, adm. direktør for Friland i oktober-udgaven af Friland Nyt, hvor han også satte nogle ord på Frilands nye strategiske pejlemærker:

”På egne breddegrader har vi i Friland også taget hul på en ny strategi ”Pionering better food together”, der gælder for de kommende år. Vores strategi i Friland flugter godt med strategien i koncernen, hvor vi skal forsøge at skabe endnu mere værdi til fordel for både forbrugerne, leverandører og ejere.”

Begge strategier fokuserer på øget bæredygtighed, og det er et tema, som Claus Hein glæder sig til at arbejde med.

”Det er et område, vi kommer til at bruge mange kræfter på både i Friland som selskab, men også i relation til vores leverandører. Det er i det hele taget et emne, som fylder rigtigt meget i vores omverden, og derfor er endnu mere vigtigt, at vi kigger ind i det,” sagde Friland-direktøren uden at gå i detaljer med, hvilke konkrete initiativer som vil følge i kølvandet på den nye strategi.

Det bliver der formentlig mulighed for under temadagen, hvor Gustaf Boch fra Danish Crown fortæller om koncernens overordnede bæredygtighedsstrategi. Center for Frilandsdyr beretter om eksempler på bæredygtighedsprojekter, mens konsulent Ole Lund og producent af frilandsgrise Torben Pedersen giver nogle bud på, hvordan Danish Crown Data kan bruges til optimering af driften ude på gårdene.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang for dansk økogrønt på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radiser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel