Annonce

Annonce

En slagter er ved at skære kød ud

39 pct. af danskerne er enige eller overvejende enige i, at Folketinget bør ændre afgifterne på fødevarer, så de tager hensyn til fødevarers klimaaftryk. Foto: Colourbox

Fire ud af ti går ind for afgift, der afspejler fødevarens klimaaftryk

Ny måling viser, at mange danskere bakker op om en kødafgift, hvis frugt og grønt samtidig bliver billigere.

Danskernes modstand mod en afgift på klimabelastende fødevarer som kød er begrænset, såfremt varer som frugt og grønt samtidig bliver billigere. Det fremgår af en ny måling fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening, som hvert år siden 2016 har målt danskernes praksisser og holdninger i forhold til kød og grøn mad.

Målingen viser, at 43 pct. af danskerne mener, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres. Én ud af tre er uenige i udsagnet, mens hver fjerde svarer ’ved ikke’.

Af målingen fremgår det også, at der gradvist er færre og færre, der svarer, at de slet ikke ønsker at spise mindre kød, og den udvikling glæder Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

“Tallene sætter en tyk streg under, at der er bred opbakning til afgifter på stærkt klimatunge fødevarer som f.eks. kød, så længe de klimavenlige fødevarer samtidig bliver billigere,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen bliver der spurgt til folks holdning til, om der skal indføres en klimaafgift på fødevarer, så f.eks. kød bliver dyrere, mens frugt og grønt bliver billigere. Her svarer 38 %, at de er enige eller overvejende enige i, at afgifterne på fødevarer skal afspejle fødevarernes reelle klimaaftryk, mens 29 % erklærer sig helt eller overvejende uenige.

Målingen viser også, at en stor del af danskerne stadig er uafklarede på spørgsmålet. 24 pct. svarer hverken/eller, mens 8 pct. svarer ’ved ikke’.

“Tallene sætter en tyk streg under, at der er bred opbakning til afgifter på stærkt klimatunge fødevarer som f.eks. kød, så længe de klimavenlige fødevarer samtidig bliver billigere,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

“Men omstillingen kræver også efteruddannelse af køkkenprofessionelle, mere tidssvarende uddannelser som f.eks. en plantebaseret kokkeuddannelse, investeringer i forskning og udvikling af plantebaserede fødevarer, nudging-indsatser og meget mere”.

Mere end hver tredje under 35 spiser overvejende grønt

I den nye undersøgelse, som er foretaget i august 2023, svarer en femtedel af danskerne, at de spiser fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk. Det er den højeste andel målt siden 2019. Blandt danskere under 35 år er andelen endda vokset til hele 36 pct.

“Der er igen i år en stigning i andelen af danskere under 35 år, der spiser fleksitarisk. Vi kan samtidig se, at unge i langt højere grad har prøvet en masse forskellige plantebaserede fødevarer og også har lyst til at købe dem igen,” siger Coops analysechef Lars Aarup om tallene, som tyder på, at danskerne er begyndt at lytte til de nye kostråd.

Det er også i høj grad de unge under 35, der er mest positive over for en klimaafgift på 1 krone per kilo oksekød, hvor indtægterne fra afgiften bruges på at udvikle flere klimavenlige fødevarer, hvilket der også er blevet spurgt ind til i undersøgelsen. Kun 28 pct. af de unge er helt eller overvejende uenige i en sådan klimaafgift.

Om undersøgelsen

1.028 danskere har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i august 2023 i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 15-74 år.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel