Verden har ikke nået ét eneste af de 2020-mål, der skulle redde biodiversiteten

Verden har i dén grad svigtet sine egne målsætninger for biodiversiteten. Det var ellers meningen, at biodiversiteten på 20 områder skulle forbedres frem mod 2020, da verdens statsledere fra 194 nationer underskrev de såkaldte Aichi-mål i Japan i 2010.

Målene skulle bremse tabet af biodiversitet, bl.a. ved at reducere ødelæggelsen af habitater, udbrede bæredygtige landbrugsmetoder og reducere forureningen.

FN's nye Global Biodiversity Outlook 5-rapport, som er offentliggjort tirsdag, viser imidlertid, at ikke ét eneste af de 20 mål er opfyldt. Seks af hovedpunkterne er dog delvist opfyldt, mens punktet om at beskytte koralrevene faktisk er forværret.

Et af målene handler om, at landbrug, fiskeri og skovbrug i 2020 skulle være bæredygtigt. Rapporten påpeger godt nok, at der er gjort en stor indsats for at udbrede bæredygtige dyrkningsmetoder såsom agro-økologi, samt at næringsstof- og pesticidforbruget er stabiliseret frem for at stige - om end det er på et højt niveau. Det har bare ikke været nok til at bremse tilbagegangen for biodiversiteten i de pågældende områder, og forureningen med næringsstoffer er stadig for høj. Forfatterne til rapporten skriver således, at landbruget fortsat er blandt 'de primære årsager til tab af biodiversitet'.

Et andet mål handler om som minimum halvere skovrydningen. Rydningen er reduceret i forhold til det foregående årti, men kun med en tredjedel, og der er tegn på, at fældningen er ved at accelerere i visse egne.

"Jordens levende systemer som helhed bliver beskadiget. Og jo mere menneskeheden udnytter naturen på ubæredygtig vis og underminerer dens bidrag til folk, desto mere underminerer vi vores eget velbefindende, vores sikkerhed og velstand," siger Elizabeth Maruma Mrema, der er sekretariatschef for FN's Concention on Biological Diversity, til The Guardian.

De 20 punkter er opdelt i 60 separate delpunkter, og her er det blot syv, der er opfyldt. Der er fremskridt for 38 af dem, mens der ikke er set nogen former for fremskridt for 13 af målene. Status for to af delpunkterne er ukendt.

Enkelte lyspunkter

Selvom ingen af målene er opfyldt, har aftalen ikke været helt forgæves. Rapporten nævner, at næsten 100 lande har indarbejdet biodiversitetsmål, og at de seneste 20 år er andelen af beskyttede landområder steget fra 10 til 15 pct. og beskyttede havområder er steget fra 3 til 7 pct.

Samtidig vurderer den, at udryddelsen af fugle og pattedyr i det forgangne årti sandsynligvis havde været to-fire gange højere uden aftalen.

For at nå i mål bør landene ifølge rapporten gøre det "mainstream" at beskytte naturen. Det indebærer, at man i samtlige led - både på det individuelle plan, i lokalsamfundene, erhvervslivet og regeringer - skal medregne biodiversitet i økonomiske beslutninger.

Forfatterne anbefaler også, at landbruget omstilles til agroøkologi eller andre "innovative" systemer for at styrke produktiviteten, samtidig med at de minimerer påvirkningen af biodiversitet. 

I sidste uge udkom den nye ‘Living Planet Report’, udgivet af WWF - Verdensnaturfonden og Zoological Society of London (ZSL). Den viste, at verdens bestande af pattedyr, fugle, fisk, padder og reptiler gennemsnitligt er faldet med 68 pct. fra 1970 til 2016, hvilket er en stigning på otte procentpoint i forhold til den seneste Living Planet-rapport fra 2018.