Annonce

Annonce

Naturområde med eng og sø

Fælles for de fleste jordstykker er, at de hverken må dyrkes, sprøjtes eller gødes, oplyser Landbrugsstyrelsen, som skal sælge 20 små naturarealer i Jylland og på Fyn. Foto: Irene Brandt

Staten sætter 20 naturperler til salg

Hvis du vil være med til at give naturen et comeback, er det i øjeblikket muligt at købe små naturområder, som er blevet tilovers i forbindelse med den igangværende jordfordeling, hvor lavtliggende landbrugsjord skal føres tilbage til vådområder.

Landbrugsstyrelsen har sat 20 ”skønne naturområder” i Jylland og på Fyn til salg. De fleste arealer ligger i forlængelse af naturprojekter, hvor landbrugsjord er taget ud af drift, og naturen har fået et comeback, oplyser styrelsen.

Et af områderne er en eng på otte ha i Himmerland.  Den er en del af et vådområdeprojekt, hvor man blandt andet har genslynget dele af Binderup Å, der løber ud i Nibe Bredning i Limfjorden. Landbrugsstyrelsen oplyser at der er flere lignende områder, som skal sælger i løbet af efteråret.

”I hele landet hjælper Landbrugsstyrelsen med at fordele jorden for landmænd, hvis lavtliggende landbrugsjord skal føres tilbage til vådområder. Det mindsker udledningen af kvælstof, fosfor og CO₂ og giver samtidig nye naturperler. I år har vi 20 områder, som venter på nye ejere,” siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Kargo.

I Kogsbøl Mose nordvest for Tønder er det muligt at blive den heldige ejer af knap 35 hektar eng. Området ligger op ad en større mose og er tidligere blevet dyrket som landbrugsjord. Nu er grundvandsstanden hævet og området bliver til en våd eng, så den kan være med til at reducere CO2-udslippet.

På nogle af områderne, der er sat til salg, er der mulighed for jagt eller fiskeri, på andre er der mulighed for at lade dyr gå og græsse. Fælles for de fleste er, at jorden ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødes. På den måde er det muligt at blive ejer af et stykke natur, der har en positiv effekt på klima og miljø.

Ud af de 20 områder, der bliver sat til salg, er det på nuværende tidspunkt muligt at finde udbudsmaterialet på 16 af områderne. I løbet af efteråret vil udbudsmateriale på alle områderne løbende blive offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Af udbudsmaterilaet fremgår det, at der både er arealer til salg i Tønder, Vejle, Assens, Faaborg-Midtfyn, Viborg, Randers, Norddjurs, Rebild, Lemvig og Morsø Kommuner. Arealerne bliver solgt gennem budrunder.

I alt vil Landbrugsstyrelsen sætte cirka 400 ha jord til salg dette efterår.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik