Skattesmæk og forvirring: Organisationer går sammen om kritik af ejendomsvurderinger

Rettet d. 20/04: Det fremgik tidligere fejlagtigt, at ejere af mindre landbrug og landbrugsorganisationer ville gå sammen om at udforme et borgerforslag i protest mod de nye skatteregler, men organisationer kan ikke stå bag borgerforslag. Formuleringerne er derfor ændret.

De nye skatteregler har i dén grad fået opmærksomhed fra ejere af de mindre landbrug og landbrugsbranchen, og flere personer foreslår nu at udforme et borgerforslag i protest mod reglerne.

De medfører nye ejendomsvurderinger og ventes at berøre ca. 22.000 ejendomme på mellem 5 og 15 ha rundt om i landet. Kort fortalt betyder det, at en del af de ejendomme, der i dag vurderes som landbrug med dertilhørende lavere boligskat, vil blive omvurderet til privatbolig med et væsentligt højere skattetryk, mens nogle vil opleve det modsatte.

Begge dele har sine fordele og ulemper - i modsætning til en landejendom kan en privatbolig for eksempel sælges skattefrit - men det centrale for Økologisk Landsforening (ØL) er, at der er for mange uvisheder om kriterierne bag vurderingerne.

ØL mener også, at en del af kriterierne er uhensigtsmæssige, fordi de fokuserer på, at landbrug skal have en decideret produktion med udbytter, hvilket betyder, at mange ejendomme med skov og naturpleje på arealerne vil blive kategoriseret som privatbolig, fordi de ikke lever op til kravene om landbrugsproduktion. Kategoriseringen fra landbrug til privatbolig kan betyde, at man går fra at skulle betale 3.000 kr. til 30.000 kr. i skat om året.

"Vi er ude i en problematik, hvor man tilgodeser de større landbrug, fordi man fra myndighedernes side siger, at man skal have en bestemt type bedrift for at leve op til landbrugsbeskatningen. Det vil sige, at man spænder ben for den mangfoldighed, vi gerne vil have i landdistrikterne," siger Louise Køster, forperson for ØL, som fredag afholdt et informationsmøde om sagen med over 100 deltagere.

Frygter for naturen og landdistrikterne

På mødet fortalte hun, at foreningen er i dialog med andre foreninger og politikere.

"Skat har gerne villet gøre op med de landejendomme, som er rent rekreative, og det forstår jeg sådan set godt, men vi anfægter definitionen, som de nye regler læner sig opad: Hvordan skal en landbrugsproduktion defineres? Hvilken værdi skal den bidrage med? For eksempel bidrager man jo positivt ved at have naturpleje, men man kan alligevel risikere at blive beskattet som privatbolig," siger Louise Køster.

Netop det aspekt får flere landbrugsforeninger til at frygte, at de små landbrug med meget natur og få eller ingen dyr ender med at frasælge jorden til større landbrug med en mere intensiv produktion.

"Det rammer i høj grad dem, der har en mangfoldig produktion, hvor meget er lagt ud til natur, og man kun har få klovbærende dyr. Det er typisk de små og mindre økologiske landbrug, hvor man har en lille forretning kørende og på den måde kan være med til at skabe et attraktivt landdistrikt. Jeg forstår godt, hvad man har villet gøre, men man har lavet en lov på et stykke papir og så glemt at se på, hvilke konsekvenser det i virkeligheden vil få. Og så skal vi huske på, at kategoriseringen vurderes ud fra ejendommens tilstand i 2021 - hvis man efterfølgende har bygget noget til eller lavet om i sin produktion, risikerer man alligevel at ryge over i liebhaverbeskatningen. Derudover er fristen for at sætte sig ind i, hvad pokker reglerne helt præcist siger, kun 15 dage, og det er altså super kompliceret stof," siger Louise Køster og tilføjer, at det også handler om at bevare bygningskulturarven i landet:

"Man risikerer, at de små landbrug ophører og bygges til flerbeboelsesejendomme."

Advarer om industridistrikter

Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk Familielandbrug, deler Louise Køsters bekymring.

"Jeg forudser, at de ejendomme, hvor der er lidt jord til, frasælger det, så det bliver lagt ind under almindelige landbrug. Læhegn og andre naturtiltag ender med at blive jævnet med jorden. Det taler fuldstændig imod alt det, politikerne siger, at de gerne vil med landdistrikterne, såsom at sikre flere arbejdspladser og mere liv på landet," siger han og fortæller, at også Østjydsk Familielandbrug er i dialog med flere politikere, som har lovet at de vil se på sagen.

Også Frie Bønder - Levende Land, der repræsenterer småskalalandbrug, ser for sig, at landdistrikterne vil blive forvandlet til "industridistrikter":

"Det vil fremme centraliseringen af jordejerskab hos få store landmænd og kapitalfonde, hvormed den lokale forankring forsvinder, og der mistes demokratisk kontrol over den jord, som er nøglen til at løse naturkrisen, klimakrisen og sikre fødevareforsyningen. Det vil betyde, at de små landbrug uddør som erhverv. Det vil i fremtiden blive umuligt for unge jordbrugere med drømme om at dyrke jorden regenerativt og drive naturpleje at erhverve sig små landbrug. Alt dette kan umuligt have været hensigten med omkategoriseringerne," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

S: Vi har stadig fokus på naturen og landet

Anders Kronborg, skatteordfører i Socialdemokratiet, skriver i en mail til Økologisk Nu, at regeringen følger implementeringen af reglerne "meget tæt", men minder om, at de blev vedtaget helt tilbage i 2016 af et bredt flertal i Folketinget med målet om mere ensartede og gennemskuelige regler for, hvornår en ejendom er et landbrug eller en normalt bolig.

"Hvis ejendommen primært er et landbrug, så beskattes den som sådan – men er den primært beboelse, så bliver det udgangspunktet for beskatning. Det, mener jeg, sådan set er helt fair," skriver han.

Han anerkender, at de nye regler kan medføre højere skatter for den enkelte boligejer, men henviser til overgangsordningen, hvor man kan fastfryse sin ejendom i dens nuværende kategori.

Fastfrysningen er også noget, som Christopher Pahle, kontorchef i Vurderingsstyrelsen, lægger vægt på. Han siger til dr.dk, at man i Vurderingsstyrelsen har stor forståelse for boligejernes bekymring:

"Der kommer en overgangsordning som sikrer, at alle nuværende ejere, der bliver omkategoriseret, kan vælge at blive i den gamle kategori og få den gamle vurdering og grundskyldspromille. På den måde vil ejerne ikke opleve en skattestigning, før ejendommen bliver handlet."

Flertal får sænket skatten

Dette kritiseres dog at flere boligejere i Facebook-gruppen Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug, som på blot en uge har fået knap 7.000 medlemmer. En fastfrysning betyder nemlig, at man ikke må lave større ændringer i boligen, som eksempelvis at rive en gammel stald ned eller lave en ny tilbygning.

Anders Kronborg henviser desuden til tal fra Skatteministeriet, som viser, at de samlede ejendomsskatter vil falde fra ca. 50 mia. kr. i 2023 til ca. 40 mia. kr., og at fire ud af fem boligejere vil opleve en sænkning af skatten:

"Det vurderes, at det faktisk er i de mindre befolkede egne af Danmark, herunder landdistrikter, at boligejerne oplever at få en skattelettelse, så det bliver ikke mindre attraktivt at bo i et landdistrikt."

Han tror heller ikke, at naturen kommer til at stå tilbage som en taber i sagen.

"Aftalen ændrer ikke ved ambitionerne på natur og miljø, og at landbrugsjord skal tages ud af aktiv produktion, som blev aftalt i landbrugsaftalen. Derudover ønsker regeringen et Danmark i geografisk balance. Vi vil modvirke centralisering og fastholde, at det har værdi i sig selv, at der i alle dele af landet er velfærdsinstitutioner, et levende erhvervsliv og arbejdspladser. Det ændrer den nye kategorisering af landbrugsejendomme heller ikke på."

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, tvivler ikke på, at regeringens ambitioner på miljø- og naturfronten har ændret sig, men hun forudser, at der bliver tabt mere natur med de nye skatteregler, end udtagningen af landbrugsjord kan kompensere for.

"Jeg antager, at Anders Kronborg blandt andet henviser til 4 pct.'s naturkravet (bedrifter skal udtage 4 pct. af arealet til ny natur, red.), og det er desværre sådan, at disse arealer ikke må græsses, hvilket de bliver på mange af de små brug, og gammel natur har meget højere værdi end ny. Så jeg er meget uenig, når bekymringen om tab af biodiversitet slås hen, med henvisning til den udtagning der er aftalt," siger hun.

Tjek at al info er korrekt

Rådgivningsvirksomheden Velas forventer dog, at de fleste af de ca. 22.000 ejendomsejere med mellem 5 og 15 ha vil gå fra at være landbrugsejendomme til ejerboliger og opfordrer alle, der modtager et brev om, at de omkategoriseres, til hurtigt at dobbelttjekke, hvilke data og oplysninger myndighederne har registreret om ejendommen.

"Man skal sikre sig, at de oplysninger, som står i skrivelsen, stemmer overens med virkeligheden. Vi har set mange eksempler på, at oplysninger i den slags ikke passer, så det er afgørende, at man er opmærksom. Har man eksempelvis fældet den skov, som myndighederne mener findes på ens grund, skal den slags rettes til," siger Andy Dybdahl, skatterådgiver hos Velas.