Annonce

Annonce

Per Kølster kigger ned i sine papirer

Per Kølster er skeptisk over for udviklingen med laboratoriedyrket kød og grønsager groet i store haller. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Per Kølster: Landbrugsstøtten skal baseres på bæredygtige incitamenter

Pressemeddelelse

På Økologisk Landsforenings generalforsamling fredag d. 5. marts 2021 slog formand Per Kølster fast, at foreningen er klar til at forny landbrugsstøtten i sin nuværende form med en løsning, som er en realistisk og bæredygtig fornyelse af fødevaresystemet.

Økologisk Landsforening fejrer sit 40-års jubilæum i 2021 og markerede det med en klar udmelding på årets generalforsamling.

Formand Per Kølster understregede, at 40 år i økologiens tjeneste forpligter til at gå forrest med et forslag om en gennemgribende forandring af landbrugets tilskudssystem, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Det er et forslag, som stærkt kan underbygge adfærdsændringer og økonomi på konkurrencevilkår, fordi produktionens samfundsomkostninger indbygges i prisen. Potentialet er, at prisforskellen kan reduceres, fordi økologien er den praksis, der bedst spiller ind i den dagsorden for det bæredygtige fødevaresystem, som tegner sig politisk både herhjemme og i EU. Det kan eller skal ændre markedets spilleregler,” sagde Per Kølster i bestyrelsens beretning og tilføjede:

”Fremtidens produkter og måltider er dem, som leverer på hele bæredygtigheds-paletten, og her skal vi som økologer – uanset om vi er landmænd, fødevarevirksomhed, køkkenprofessionel eller forbruger – gå forrest. Det er den fornyelse der skal til.”

Belønning for bæredygtighed

Forslaget handler om modellen 'Pris på bæredygtighed', som Økologisk Landsforening offentliggjorde i efteråret 2020 sammen med sin vision for fremtidens landbrug. Modellen peger på EU’s landbrugsstøtteordninger som nøglen til at opnå bæredygtighed i landbruget bl.a. ved at belønne landmænd, der yder en indsats for både klima og natur på deres bedrifter.

”Alle er lydhøre, og selvom vi ikke bliver strøget med hårene, så er verden mere end nogensinde klar til at tage i mod. Det viste sig, da EU-Kommissionen fremlagde sine strategier for et mere bæredygtigt fødevaresystem og for øget biodiversitet,” sagde han.

Værner om naturlige livsvilkår

Derudover understregede Per Kølster, at det er vigtigt, at fornyelsen kommer godt fra start, og at økologerne er opmærksomme på, at der er andre forslag til, hvordan omstillingen af fødevaresystemet kan ske.

”Vi mødes med nyheder om kød groet i petriskåle, salater og dyr produceret i lukkede huse. Alt sammen i klimaets hellige navn. Ideen er besnærende. Med et snuptag kan vi forandre uden at skulle undvære. Men vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Det er en del af vores vigtige DNA, fordi vi ved, at mennesket er en del af naturen og næres sundest, smartest og bedst som en del af livets kredsløb.”

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening foregik digitalt med op mod 300 deltagere.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik