Annonce

Annonce

Sybille Kyed i Bruxelles

Sybille Kyed, der her ses ifm. politisk arbejde i Bruxelles, arbejder med resten af Økologisk Landsforening for at påvirke EU's fremtidige landbrugspolitik, så landbrugsstøtten i højere grad afhænger af grønne tiltag i landbruget frem for antallet af hektar. Foto: Hans Christian Jacobsen.

ØL bakker op om en pris på drivhusgasser - men på visse betingelser

En CO2-afgift kun med fokus på klimaet er ikke, hvad Økologisk Landsforening ønsker for landbruget. En afgift skal fremme mere end blot klimavenlig produktion, lyder det.

En afgift bør have fokus på mere end blot at nedbringe klimaaftrykket.

Det siger Økologisk Landsforening (ØL) som reaktion på den nye klimarapport fra Det Miljøøkonomiske Råd. Heri foreslår rådet en afgift på 1.200 kr. per ton CO2-ækvivalenter, med argumentet om at det er det mest omkostningseffektive værktøj til at nedbringe samfundets klimaaftryk på.

Og mens ØL bakker op om det, som foreningen kalder "omkostningsægte rammer" - andre vil måske betegne det som 'forureneren betaler'-princippet - mener foreningen ikke, at en afgift med et ensidigt fokus på klima løfter landbruget ind i en bæredygtig fremtid.

"ØL har også været ude og bakke op om introduktion af CO2-afgifter, men på visse betingelser. Vi ser ikke for os, at der indføres en ny CO2-skat på landbruget. Klimaaftrykket fra landbruget skal modregnes i landbrugsstøtten, dvs., at afgiften - hvis vi skal kalde den det - skal indarbejdes i landbrugsstøttesystemet og ikke have et selvstændigt liv," siger foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

Brug for en helhedsløsning

Hun henviser til foreningens forslag til et nyt landbrugsstøttesystem i EU - 'Pris på bæredygtighed - hvor hensigten er at løfte landbrugets indsats ikke kun på klimaområdet, men på flere bæredygtige parametre.

ØL foreslår, at støtten i højere grad skal afhænge af grønne tiltag på bedriften, mens en udledning over et fastsat loft bliver modregnet i landbrugsstøtten. Al tilbageholdt støtte skal dog tilbageføres til landbruget i form af grønne investeringer.

Samtidig er det vigtigt for foreningen, at afgiften ikke alene lægges på det færdige produkt, da det mindsker incitamentet til at nedbringe belastningen i primærleddet.

"Den skal være en del af en helhedsløsning, så vi ikke bare får et klimaoptimeret landbrug men et landbrug, der samtidigt også er et svar på biodiversitetskrisen, beskyttelsen af vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og lavt antibiotikaforbrug. Der skal være tid til omstillingen: Landbruget er et konkurrenceudsat erhverv, det er vigtigt at arbejde for, at andre lande går samme vej som os i Danmark," siger Sybille Kyed.

Mekanisme skal beskytte landmænd

Hun påpeger, at det er afgørende, at EU sikrer en mekanisme, der kan beskytte europæiske landmænd mod konkurrence fra tredjelande, der er mindre klimaambitiøse - et tiltag, som EU-Kommissionen ifølge Sybille Kyed ser positivt på.

"Det er en nødvendig del af en klimapolitik, og vi ser gerne, at en sådan mekanisme også kan introduceres inden for EU's grænser. Hvis vi ikke gør det, så er det vanskeligt at arbejde med en CO2-afgift i Danmark uden urimelige konsekvenser for det danske landbrug, siger Sybille Kyed og tilføjer:

"Vi kan indrette den danske landbrugsstøtte, så der er sammenhæng mellem produktionsomkostninger og produkternes bæredygtighedsaftryk, men vi skal ikke stille de danske landmænd i en urimelig situation, så det skal være muligt at lægge afgifter på importerede produkter, der ikke er produceret under samme vilkår."

De miljøøkonomiske vismænd har også regnet på, hvad det vil betyde med en afgift, der kun pålægges CO2 og altså ikke andre drivhusgasser som metan og lattergas. Det vil lette landbrugets afgiftsbetalinger, men afgiften på de resterende udledninger skal så øges, for at reduktionsmålet på 70 pct. i 2030 kan nås. Det vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger fra knap 4 mia. kr. til godt 12 mia. kr. - hvert år.

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur