Nyt notat om biodiversitet konkluderer: Ikke store fordele ved små marker

Opdateret d. 26/1 med en udtalelse fra Professor på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Tommy Dalgaard

En lang række dyr, der før var almindelige i agerlandet, er kommet på rødlisten over truede arter, fordi bestandene er i voldsom tilbagegang: Dyr som guldspurve, agerhøns, viber eller lækatte. Der kunne rettes op på den negative udvikling med små marker, flere læhegn og småbiotoper.

Men fordi notatet fra Aarhus Universitet fokuserer på sjældne arter, som for det meste slet ikke findes i og omkring landbrugets dyrkede arealer, konkluderes det, at effekten for biodiversiteten vil være langt større, hvis man etablerede store sammenhængende naturarealer i stedet for at støtte en indsats i agerlandet og for de ”almindelige arter”.

Notatet kan læses her

”De spørgsmål, der besvares i notatet, er helt forkerte. Og det vil være utrolig skadeligt, hvis notatet kommer til at stå i vejen for, at landbruget får et økonomisk incitament til at ændre den måde, landbrugslandskabet bliver udnyttet på,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Notatet er lavet for Landbrugsstyrelsen og vurderer effekten af at etablere en bioordning med øget tilskud til små marker, hvilket giver anledning til overvejelser om, hvordan landbrugspolitik bedst kan fremme miljø-, biodiversitets- og klimaforbedringer.

I notatet konkluderes det bl.a., at ”reduktion af markstørrelse som skitseret i forslaget fra Landbrugsstyrelsen forventes generelt at have en meget lille effekt på agerlandets biodiversitet. En positiv effekt vil primært forventes, hvis der etableres nye, permanente småbiotoper, og bortset fra et par sjældne fuglearter vil tiltaget hovedsageligt kunne gavne almindelige arter.”

Skal ikke være 'enten eller'

Sybille Kyed ærgrer sig derfor over den måde, biodiversiteten bliver vurderet på – og over, at det ikke tæller at bremse den voldsomme tilbagegang af almindelige arter på landbrugsarealerne.

”Det er ærgerligt, at man stiller det op som et enten store sammenhængende naturarealer eller småbiotoper i det dyrkede land, når man vil fremme biodiversiteten. Der er både behov for store sammenhængende naturarealer og for at sikre grundlaget for mere biodiversitet i det dyrkede landskab,” siger Sybille Kyed.

Hun påpeger, at hvis man laver en landskabsanalyse over de seneste 100 år, vil man se et direkte sammenfald mellem intensiveringen af landbruget og tilbagegangen i de arter, der levede i det åbne land sammen med landbruget.

”De arter, der har tilpasset sig sameksistens med landbruget er i voldsom tilbagegang, både hvad angår antal arter og populationsstørrelserne. Der ligger masser af dokumentation for, at det er sammenlægning af marker og nedlæggelse af småbiotoper som træer, markveje, græssede marker med vegetation i forskellig højde og struktur, krat og våde lavninger, der har fjernet deres eksistensgrundlag,” tilføjer hun.

Professor på Institut for Agroøkologi Tommy Dalgaard, der er medforfatter på notatet, mener da heller ikke, at man skal droppe småbiotoperne, læhegn og andre naturtiltag på de små marker, for de har en effekt:

"I mine øjne er det ikke et enten-eller, men et både-og. Det vigtigste er jo nok at læse nuancerne i notatet. Isoleret set er der en god effekt ved små marker, men i det store billede skal der mere - og dermed også andet - til for at nå fastsatte biodiversitetsmål," skriver han i en mail til økonu.dk.

I dag dyrkes ca. 60 pct. af Danmarks areal, og derfor er det vigtigt, at man kæmper for at fastholde og fremme biodiversiteten i agerlandet. Selv om konklusionen fra Aarhus Universitet er, at effekten for biodiversiteten vil være større ved at etablere større sammenhængende naturarealer uden for agerlandet – som sammenhængende skov, eng, mose, hede, krat, søer, vandløb mv.

”Uanset om vi kommer til at tage arealer ud af landbrugsdrift, vil landbruget fortsat have en stor udbredelse, så det er ikke ligegyldigt at rette op på forholdene i det dyrkede land, så de arter, der kan leve her, får bedre forhold. Flere af dem, som gulspurven, viber og agerhøns, er allerede blevet rødlistet, og vi har ikke behov for, at de bliver yderligere truet. De arter, der har tilpasset sig sameksistens med landbruget, er en del af forudsætningen for et bæredygtigt landbrug, der kan fungere uden pesticider, fordi der er en god balance mellem skadedyr og nyttedyr, og bestøverne er vigtige for udbytterne i landbruget,” siger Sybille Kyed.

Notatet er lavet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet i en netop offentliggjort myndighedsbesvarelse. Notatet er lavet til Landbrugsstyrelsen under ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet.