Annonce

Annonce

Jens Peter Hermansen står og fortæller noget til en landmand - køer ses i baggrunden

Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening, siger, at foreningen stadig kan lave omlægningstjek for interesserede landmænd - de skal bare selv tage kontakt til foreningen. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Herning Kommune afviser samarbejde med Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening har tilbudt at samarbejde med Herning Kommune om at lave omlægningstjek for kommunens landmænd, der overvejer økologi, men samarbejdet bliver ikke til noget.

Herning Kommune ønsker ikke at samarbejde med Økologisk Landsforening (ØL) om at tilbyde gratis omlægningstjek til landmænd, som overvejer økologisk drift.

Ifølge Herning Folkeblad har ØL kontaktet kommunen med tilbud om at udføre ca. 30 gratis økologitjek, men kommunens teknik- og miljøudvalg har takket nej. Hensigten var, at kommunen skulle trække en liste med relevante landmænd og kontakte dem med tilbuddet.

"Udvalget er enige om, at Herning Kommune ikke skal være mellemmand for private foreninger. Derfor har vi sagt nej til at deltage. Vi er i udvalget enige om ikke at stille kommunens adressekartotek til rådighed for foreningens kampagne," siger udvalgsformand Joan Hansen (V) til Herning Folkeblad.

Det betyder imidlertid ikke, at kommunens landmænd nu er afskåret fra at få omlægningstjek af ØL's rådgivere. Jens Peter Hermansen, der er omlægningskonsulent i ØL, forklarer, at landmændene stadig er velkomne til selv at kontakte foreningen.

Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, som har betalt for i alt 225 tjek i år. ØL har allerede foretaget 175 tjek rundt om i landet.

Flere artikler fra samme sektion

Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

03-05-2024 4 minutter Klumme,   Politik

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik