Forskere: Vækst og kortsigtet profit koster vores natur og miljø dyrt

Verden over sætter folk pris på naturen på forskellige værdibaserede måder, som går langt ud over den økonomiske prissætning, der ellers dominerer nutidens syn på og brug af naturen.

Den økonomiske tænkning betyder, at beslutningstagerne værdisætter naturen med et alt for snævert fokus på effektiv produktion, vækst og kortsigtet profit, og så længe vi fortsætter med det, får vi ikke løst biodiversitetskrisen. Det snævre natursyn har nemlig konsekvenser for naturen i form af arters tilbagegang, miljøproblemer og naturens rolle i at bekæmpe og afbøde klimaforandringer.

Det konkluderer et stort internationalt forskningsstudie netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

”Vi kan se, at biodiversitet og naturværdier til stadighed går tilbage, og det hænger grundlæggende sammen med, hvilke værdier vi har øje for, som naturen giver os, og hvilke af dem, der får indflydelse på vores beslutninger,” siger Professor Mette Termansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er blandt de 89 forskere bag studiet, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Samtidigt er der en skæv magtfordeling i verden, når det kommer til ejerskab og beslutningskraft omkring verdens naturområder, der holder lokale befolkninger - specielt i det globale syd - og oprindelige folk uden for indflydelse. Og det koster naturen dyrt.

Vi skal væk fra et enøjet fokus

Forskerne mener, at det er bydende nødvendigt, at verdens økonomiske og politiske beslutningstagere bevæger sig væk fra et enøjet fokus på kortsigtede profitter og økonomisk vækst på bekostning af naturens mangfoldighed af værdier for mennesker.

”Det, som virkelig driver den globale tilbagegang for biodiversiteten, er den måde, vi prioriterer anvendelsen af arealer. Hvis vi for eksempel kun ser et areals værdi i form af de fødevarer og den træproduktion, der kommer ud af det, så fælder vi flere træer og laver mindre miljøvenlige fødevarer, end vi ellers ville have gjort. Det har stor betydning for natur og biodiversitet, og de værdier naturen giver mennesket på længere sigt. Så konkret er sammenhængen,” forklarer Mette Termansen.

Derudover er det uhensigtsmæssigt og socialt uretfærdigt at udelukke lokale og oprindelige folk, når det kommer til varetagelsen af planetens natur, da disse folks tilgang til naturen ofte er mere bæredygtige.

”Mange oprindelige folk og lokale samfund i det globale syd har været forvaltere af den biodiversitet, som de føler sig en del af og ansvarlige for, og som er væsentlig for deres identiteter. Alligevel er disse forskellige naturværdier for det meste blevet marginaliseret af regeringer og magtfulde landbrugsvirksomheder, der kun betragter naturen som en fabrik af billige råvarer," siger medforfatter professor Patricia Balvanera fra National Autonomous University of Mexico.

Andre værdier af naturen kan være rekreative, sundhedsmæssige eller kulturelle. Det kunne også være afledte værdier for mennesker som naturens evne til at rense grundvandet eller optage CO₂.

Foreslår værdibaserede tilgange

Studiet er baseret på sidste års rapport fra IPBES – biodiversitetens pendant til IPCC – som netop undersøgte de måder, vi mennesker værdisætter naturen, og konsekvenserne af det for at skabe bedre forståelse af mulighederne for forandring. Arbejdet inkluderede mere end 50.000 forskningsartikler, politiske dokumenter og kilder fra oprindelige folk og lokale befolkninger verden over.

Konkret foreslår forskerne fire værdibaserede tilgange, som skal afdække, hvordan vi vurderer naturens betydning i bestemte sammenhænge, samt vores moralske principper og mål. Nogle gange bruger vi naturen som redskab til at opnå vores mål, andre gange ser vi naturen som værdifuld i sig selv. Relationer mellem mennesker og natur, som gensidighed og omsorg, spiller også en rolle.

Disse informationer skal hjælpe beslutningstagere med at få dybere indsigt i, hvordan naturen påvirker mennesker og hvordan mennesker påvirker naturen, inden de træffer beslutninger.

Derudover nævner forskerne fire såkaldte valideringsmetoder, som er mere praktiske tilgange, der bruges til at måle og vurdere de førnævnte værdier alt efter konteksten.

1. Naturbaseret validering: Her indsamles information om vigtigheden af naturen og dens bidrag til mennesker gennem direkte og indirekte observationer af naturen, som f.eks. kortlægning af økosystemtjenester.

2. Udtalelsesbaseret validering: Denne tilgang indhenter information fra menneskers udtalelser om deres værdier, f.eks. gennem spørgeskemaundersøgelser eller deliberative processer.

3. Adfærdsbaseret validering: Denne tilgang identificerer, hvordan folk værdsætter naturen gennem observation af deres handlinger i forhold til naturen, som f.eks. prissætning af rekreative områder eller afhængighed af naturen for levebrød.

4. Integreret validering: Denne tilgang kombinerer forskellige typer værdier og informationskilder, og søger at forstå, hvordan værdier, adfærd og miljøresultater interagerer på dynamiske måder.

Samlet set er hensigten, at kombinationen af ​​værdiindikatorer og valideringsmetoder giver en dybere forståelse af, hvordan et givent naturområde værdsættes, hvordan det påvirker samfundet, og hvordan beslutningstagere så kan afveje forskellige hensyn for at træffe en velinformeret beslutning om udviklingen af ​​området.

Overordnet er konklusionen på forskningen, at flere af naturens værdier skal have mere plads i vores beslutninger, hvis vi skal vende udviklingen med naturens tilbagegang.