Annonce

Annonce

Reklame for Den Grønne Slagters kødpålæg på Viby Torv

Landbrugsfondene tildelte sidste år 29 mio. kr. til fremme af animalske fødevarer, mens de plantebaserede modtog syv mio. kr. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Fonde giver langt flere penge til at promovere kød end planter

Landbrugets afgiftsfonde bruger fire gange så mange penge på at markedsføre animalske fødevarer som plantebaserede produkter. Det får kritik fra Klimarådet.

Sidste år tildelte landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde ca. 29 mio. kr. til fremme af animalske produkter herhjemme. Til sammenligning modtog vegetabilske fødevarer blot omtrent en fjerdedel fra fondene; syv mio. kr.

Det viser en gennemgang af bevillingerne, som altinget.dk har foretaget, og resultatet møder kritik fra Klimarådet.

Fordelingen "strider direkte mod kostrådenes anbefalinger" om at spise mindre kød og mere plantebaseret, lyder det fra rådet:

”Kampagner for kød kan gøre det sværere at drive en normalisering af klimavenlig kost, og de kan bidrage til folks oplevelse af, at det er normalt at have et stort indtag af animalsk kost. Det kan også bidrage til, at folk oplever det at spise mere plantebaseret og klimavenligt, som noget man gør i mere marginaliserede grupper,” siger rådets formand Peter Møllgaard til altinget.dk.

Differencen mellem beløbene blev endda større i 2022 end året før, da animalske produkter i 2021 fik 30 mio. kr. og de plantebaserede 10 mio. kr. til markedsfremme.

Forskellen på beløbene forventes dog at blive mindre, når den planlagte plantefond bliver etableret. Ifølge landbrugsaftalen fra 2021 skal 85 mio. kr. hvert år fra 2023 til 2030 flyttes fra Promilleafgiftsfonden til Plantefonden.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik