Annonce

Annonce

Janusz Wojciechowski

EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski forventer, at man kan lukke en aftale, inden Portugals formandskab udløber i juni. Foto: Jaroslaw Roland Kruk/Wikipedia/licence: CC-by-sa-3.0

EU udskyder mod forventning en aftale om den kommende landbrugspolitik

Det var ventet, at parterne i EU ville blive enige om den kommende landbrugspolitik i denne uge. I 11. time er hele processen imidlertid blevet udskudt i en måned.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var taget til Bruxelles onsdag, med forventningen om at man ville lande en aftale om EU's kommende landbrugspolitik i denne uge, men sådan gik det ikke.

Tidligt fredag morgen strandede forhandlingerne, og i stedet skal landbrugsministrene og EU-Parlamentets forhandlere først mødes igen den 28.-29. juni for at få de sidste detaljer forhandlet på plads.

Rasmus Prehn fortæller til AgriWatch, at Danmark har mødt opbakning til en af sine mærkesager - den såkaldte bruttoarealmodel, som Økologisk Landsforening har arbejdet i adskillige år for at få indført. Modellen betyder, at en landmand ikke mister hektarstøtte ved at tage et areal ud af omdrift for i stedet at lave naturtiltag på det.

Uoverenstemmelserne gik - ifølge ministeren - især på markedsspørgsmål som at beskytte sukker mod faldende priser og regler for importerede varer. Parlamentet vil have, at importerede varer lever op til europæiske standarder, men det strider imod WTO-regler, forklarer ministeren.

Portugal står med EU-formandskabet, og den portugisiske landbrugsminister mødtes derfor fredag formiddag med EU-Parlamentets forhandlere om udfaldet.

"Det klare budskab fra Rådet til formanden var at gå tilbage i Parlamentet og sige: 'Nu skal I gøre op med jer selv, om I vil en aftale, eller I ikke vil en aftale'. Som den franske minister sagde, skal de gøre op med sig selv, om de vil forhandle med argumenter eller forståelse, eller om vi bare skal slå en handel af, hvor vi prøver at presse hinanden. De faglige argumenter skal i fokus," siger Rasmus Prehn til AgriWatch.

EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski skriver på Twitter, at forventningen er, at man kan lukke en aftale, inden Portugals formandskab udløber i juni.

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur