Annonce

Annonce

Flag uden for EU-parlamentsbygningen

De nye økologiregler, der bl.a. skal gøre det lettere for små landbrug at omlægge til økologi, bliver sandsynligvis udskudt med ét år. Foto: Colourbox

EU udskyder med stor sandsynlighed nye økologiregler

Det var planen, at en ny økologilovgivning skulle træde i kraft om fire måneder, men nu er der lagt op til at udskyde lovgivningen med et år.

EU's nye økologilovgivning træder efter alt at dømme først i kraft et år senere end oprindeligt planlagt.

Det var hensigten, at lovgivningen skulle træde i kraft 1. januar 2021, men nu foreslår Europa-Kommissionen, at den udskydes med ét år med start 1. januar 2022.

Flere parter foreslog udskydelsen allerede inden sommer, fordi kompleksiteten har vist sig at være for stor til, at man kan nå at færdiggøre arbejdet. Processen blev yderligere forhalet af corona-pandemien. Det forventes, at både parlamentet og de enkelte medlemslande vil bakke op om den foreslåede dato. Også den økologiske sammenslutning Ifoam bakker op om en udskydelse.

"Udskydelsen sikrer en mere smidig omstilling for landbrug, virksomheder, kontroltilsyn og myndigheder, hvilket gør det muligt for dem at tilpasse sig ændringerne på hensigtsmæssig vis og lave de nødvendige forberedelser," siger Jan Plagge, præsident for Ifoam Organic Europe, til organic-market.info.

Han opfordrer til, at forslaget vedtages hurtigst muligt.

De nye regler skal bl.a. sikre, at kontrolsystemet styrkes, at det bliver nemmere for mindre landbrug at omlægge til økologi, at økologi importeret uden for EU skal efterleve EU's krav, og at flere produkter kan markedsføres som økologiske.

Flere artikler fra samme sektion

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet