Annonce

Annonce

Ifølge den årlige statistik om udviklingen af den globale produktion af økologiske fødevarer, blev antallet af økologer i Latinamerika halveret i 2018, men tallene i den 333 sider lange raport fra FiBL og IFOAM fortælle ikke hele sandheden.

148.000 økologer forsvandt på et år

Mens det økologiske landbrugsareal fortsætter med at vokse på globalt plan, skete der ifølge en ny international rapport i 2018 et bemærkelsesværdigt fald i antallet af registrerede økologer.

I 2018 var der ifølge den netop offentliggjorte årsstatistik fra FiBL og IFOAM 2,8 mio. økologiske landmænd i verden. Det er 148.000 færre end året før, og det svarer til et uventet fald på fem pct.

Da både det økologiske areal og det globale økologimarked voksede i 2018, kom tilbagegangen noget bag på forfatterne bag 'The World of Organic Agriculture - Statistics & emerging trends 2020', som blev offentliggjort onsdag på BioFach-messen i Nürnberg.

Det er den 21. udgave af den årlige statistikbog, som er en af verdens mest citerede kilder til historier om den globale udvikling i det økologiske landbrug og markedet for økologiske fødevarer.

Efter den voldsomme tilbagegang i Latinamerika viser statistikkerne, at næsten halvdelen af verdens økologerne findes i Asien, mens hver fjerde økolog dyrker jorden i et afrikansk land

Lande med flest økologer:

  • Indien: 1.149.000
  • Uganda: 210.000
  • Etiopien: 204.000
  • I Europa ligger Tyrkiet i toppen med 79.600 økologer, mens der kun er registreret ca. 3.600 økologer i Danmark.

Bogens mange statistikker bygger på indsamlede data fra 180 lande, og de viser bl.a., at antallet af økologer i Afrika i 2018 faldt med 18.000 til 789.000 (-2,2 pct.). Oceanien oplevede en tilbagegang på 5.900 økologer til 21.000 (-22 pct.), mens antallet af økologer i Latinamerika blev halveret i 2018.

Især det sidste fik advarselslamperne til at blinke hos FiBLs researchere i Schweiz, som gravede lidt dybere i talmaterialet.

Mens Danmark i rapporten bliver fremhævet som et af de lande med de mest præcise data om både landbrug og marked, er der generelt temmelig stor forskel på, hvor præcise tal de enkelte lande leverer. Når antallet af økologer i Latinamerika på et år bliver halveret fra 460.000 til 228.000, skyldes det ifølge rapporten især ændrede opgørelsesmetoder, så familieejede småskalabrug med ringe adgang til markedet ikke længere bliver medregnet i statistikken.

Andre lande opgør kun antallet af økologiske virksomheder og dyrkningsfællesskaber, men ikke antallet af økologer, og det er med til at tegne et misvisende billede. Af samme grund vurderer FiBL, at det registrerede antal økologer formentlig er for lavt.

"Det er nødvendigt at behandle tallene med forsigtighed, og vi må formode, at det samlede antal økologer er højere end de tal, vi oplyser," hedder det i rapporten.

Økologien stormer frem i Asien

I Asien voksede antallet af økologer i 2018 med 1.317.000, og det betyder, at næsten hver anden økolog kommer fra et asiatisk land

Ovennævnte fald i antallet af økologiske producenter bliver modvirket af fremgang i både Asien, Nordamerika og Europa.

Asien er suverænt den verdensdel med flest økologiske producenter, idet ikke færre end 1.317.000 landmænd benytter de økologiske dyrkningsmetoder. Det er en fremgang på 85.900 økologer i forhold til året før. Nordamerika kan notere et plus på 24.000 økologer, mens Europa følger lige efter med en tilgang på 21.400 økologer.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik