Vi har en løsning til at undgå endnu et nyt, tungt system, når klimaafgiften kommer

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på jp.dk d. 31/05

Af: Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Vi vil fra Økologisk Landsforening gerne sige stort tak til Jette Bredahl Jacobsen og Berit Hasler for med deres kronik i JP 24/5 at komme med et bud på, hvordan man løser den udfordrende opgave at introducere en klimaafgift i landbruget uden at undergrave erhvervets omstillingsevne og ramme landbrugets långivere.

Deres løsning med en lavere afgift på den såkaldte basisudledning og en højere afgift på marginaludledningen – altså den udledning, der er højere eller lavere end basisudledningen – er interessant.

Økologisk Landsforening har dog en endnu bedre model. Når det handler om landbruget, er vi i den særlige og heldige situation, at Fødevareministeriet hvert år i form af landbrugsstøtten allerede forvalter rigtig mange data på landbruget og rigtig mange penge, der sendes fra EU via staten ud i landbruget. I alt ca. seks mia. kr. om året. 

Kan bruge et eksisterende system

Det system og de mange penge kan vi sætte i spil som en klimaafgift, der samtidig finansierer den nødvendige omstilling på de enkelte gårde både i relation til klima og andre vigtige forhold, for at vi får et bæredygtigt landbrug. Politikerne kan altså bruge eller udskifte et eksisterende system i Fødevareministeriet i stedet for at indføre endnu et administrativt system i endnu et ministerium oven på alt det bureaukrati, som erhvervet allerede er tynget af.

På den her måde slipper skatteminister Jeppe Bruus for at skulle ud og bestille en dyr it-udvikler til at udvikle et nyt CO₂-afgiftsopkrævningssystem til landbruget. 

Erhvervet og politikerne undgår det tab på vekselkursen, som vi vil stå med, hvis landbruget først skal opkræves penge fra Skatteministeriet, og en administrativ instans derefter skal udbetale penge igen til udvalgte tiltag, og staten og samfundet sparer penge til forvaltning af endnu et system.

Samtidig viser Danmark en måde at bruge EU’s landbrugsstøtte på, som umiddelbart kan eksporteres til alle EU-landene. Det sidste er vigtigt for at sikre ens konkurrence mellem landene.

Der er mere end klimaet

En vellykket klimaafgift skal i øvrigt ikke kun sænke landbrugets klimaaftryk, da det kan give større problemer på andre områder som f.eks. biodiversitet, dyrevelfærd, antibiotikaresistens og et fortsat stort træk på planetens ressourcer. Også det forhold kan politikerne tage højde for ved at bruge landbrugsstøtten som afgiftssystem.

Nøgleredskaberne i en vellykket klimaafgiftsmodel er altså ommøblering af EU's landbrugsstøtte. Der skal være et ensartet bundfradrag på tværs af alle produktionsgrene, der er aftagende over tid, ligeværdige supplerende krav til natur, dyrevelfærd, rent drikkevand og vandmiljø.

Og så skal der være klima- og agerlandsnatur-regnskaber, der sikrer, at alle landmænd er stillet lige. Det gælder både dem, der allerede gør det godt, og dem, der først tager fat på at tilpasse produktionen, efter afgiften kommer. Vi kalder vores model for 'Pris på bæredygtighed'.