Annonce

Annonce

Malene Jensen foran køer til Økodag

Som projektleder for Økodag glæder Malene Jensen sig over, at der alene det seneste døgn er kommet 10.000 nye bookinger. Det bringer antallet af gæster op på 120.000, og mange af de 45 værtsgårde er fuldt booket. Foto: ØL

Økodag er mere relevant end nogensinde

MARKEDSKLUMME: Med udsigt til godt vejr på søndag forventer Økologisk Landsforening tæt på 150.000 gæster til Økodag, og projektleder Malene Jensen håber, at det populære, landsdækkende event kan være med til at løfte det økologiske hjemmemarked. Det er der brug for.

Søndag den 16. april åbner vi stalddørene for køerne på Økodag, hvor vi tager imod cirka 150.000 gæster på 45 økologiske værtsgårde.

Økodag har i mange år været en festdag for de økologiske mælkeproducenter og mejerier, og i en tid med kriser, krig og usikkerhed er det ekstra aktuelt, at noget er, som det plejer at være. For Økodag handler stadig om dyrevelfærd og formidling af, hvad økologien er og kan.

Økodag er et smukt billede af økologien i højeste potens – køer, der kommer på græs, glade børnefamilier og stolte landmænd, der viser deres bedrifter frem. Økodag formidler værdierne bag økologien. Værdier, som vi ikke kan tage for givet, at forbrugerne kender.

For noget er nemlig ikke, som det plejer at være. Som konsekvens af kriserne har forbrugerne øget fokus på pris, mens værdierne glider i baggrunden, når forbrugerne skal vælge mellem økologiske og konventionelle varer fra køledisken. Vores fornemste opgave er at være med til at gøre forbrugerne bevidste om, at det GØR en forskel, hvilke varer de kommer i indkøbskurven. I den indsats spiller Økodag en stor rolle.

I år er det mere tydeligt, at økologiens lokomotiv har brug for støtte. For mens salget af økologisk mælk er steget i 10 år, blæser der lige nu andre vinde, og derfor er Økodag mere relevant end nogensinde.

— Marlene Jensen, projektleder, Økologisk Landsforening

Det landsdækkende event er nemlig ikke kun en festdag for køer, landmænd og gæster. Eventet skal også støtte et marked. Sådan har det altid været, men i år er det mere tydeligt, at økologiens lokomotiv har brug for støtte. For mens salget af økologisk mælk er steget i 10 år, blæser der lige nu andre vinde, og derfor er Økodag mere relevant end nogensinde.

De 45 værter er ambassadører for Økodags relevans. Det er dem, der stiller sig op den 16. april og viser økologien og dens værdier frem på vegne af alle økologiske producenter. Det er modigt, prisværdigt og så er det hårdt, for det er et stort arbejde at afholde Økodag. Derfor skylder vi dem også allerede her et par uger før Økodag en stor tak.

Heldigvis ved vi, at det er et arbejde, der lønner sig. For en ting er, at Økodag giver en masse glade gæster, der forhåbentlig vil købe mere økologisk mælk. Vi ved også, at det giver værterne en påmindelse om, at økologien kan noget særligt. Det er der syv værter, der ikke har oplevet endnu, fordi de er værter for første gang.

På flere af de nye Økodags-gårde har næste generation overtaget driften. Det er opløftende, at der er unge landmænd, der vil økologien, og det er glædeligt, at de også vil tage Økodags-stafetten. Det skaber fornyelsen, og det sikrer, at der er en ny generation, der kan løfte økologien ind i den næste tidsalder.

Til sidst vil jeg opfordre jer til at tage til Økodag. Det giver mig et smil på læben, når jeg tænker på de gange, jeg har oplevet køernes skraben på stalddøren i minutterne op til, at de kommer på græs. Det kuldegys vil jeg gerne dele med jer - med det økologiske fællesskab.

Flere artikler fra samme sektion

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider